5 gode råd: Undgå kortsvindel på ferien

Rigtig mange danskere oplever hvert år, at deres betalingskort er blevet misbrugt under en ferie, og at der er blevet hævet penge af andre på deres konti. Vi har samlet de bedste råd til dig, der ikke vil snydes på ferien.

Du har pakket boardingkortet, badedyret og bikinien, men inden du stikker af sted på sommerferie, skal du sikre dig, at du også har husket de gode råd om kortsvindel. Sommerferien er desværre det tidspunkt, hvor mange danskere bliver snydt, når de har kreditkortet med til udlandet. Læs her, hvordan du undgår svindel og en lænset bankkonto.

1. Slip ikke dit kort af syne, når du betaler en regning på restauranten

Betaler du med kreditkort på en restaurant, skal du ikke lade tjeneren stikke af sted med dit kort, når du skal betale regningen. Det gælder også, hvis du betaler i en butik. Insister på, at de kommer med en terminal til dig, eller at du følger med ud til terminalen, hvor dit kort skal bruges.  

2. TJEK, AT BELØBET PÅ REGNINGEN OG PÅ TERMINALEN ER DET SAMME

Inden du taster din kode og trykker ok, skal du sikre dig, at beløbet på terminalen er det samme som det, på din regning. Og husk også, at det er billigere for dig at afregne i det pågældende lands valuta i stedet for danske kroner, da kursen er højere, hvis du betaler i danske kroner. 

3. HAV FLERE KREDITKORT MED PÅ REJSEN

Hav altid flere kreditkort med på rejsen, fx Visa/Dankort, Visa Debit eller MasterCard, så du har flere betalingsmuligheder, hvis et kort bliver stjålet.

Hav altid flere kreditkort med på rejsen

4. PAS PÅ DIN KODE, NÅR DU HÆVER PENGE I AUTOMATER

Når du hæver penge i udenlandske automater, skal du være opmærksom på, at der kan være opsat såkaldt skimmingudstyr. Det kan fx være en ekstra skinne, der er sat på automaten med et lillebitte kamera, der tager et billede af dit kort eller optager og aflurer, når du taster din kode. Udstyret kan være næsten umuligt at se, så du beskytter dig bedst ved at bruge din hånd til at dække godt over hele tastaturet, når du taster koden.

5. HOLD ØJE MED DIN NETBANK

Tjek dine hævninger og transaktioner i din netbank både under rejsen, og når du er kommet hjem. Er der posteringer, du ikke kan genkende som dine, skal du straks kontakte din bank. Kortmisbrug kan godt ske flere måneder efter, din kode eller dit kort er blevet afluret på en ferie.

Du skal altid spærre dit kort hurtigst muligt, hvis du:

- mister dit kort
- har mistanke om, at din pinkode er blevet afluret
- har mistanke om, at andre bruger dit kortnummer

Læs mere om, hvordan du spærrer, genåbner og bestiller et nyt kort

Hvis uheldet er ude

Hvis der er posteringer på din konto, du ikke genkender, og du mener, der er tale om et misbrug, skal du straks kontakte Nykredit. I en række situationer har du mulighed for at få tilbageført en betaling.

Læs, hvordan du får tilbageført en betaling her

Rigtig god ferie! 

Kom godt videre

Er du klar til sommerferien?

Sommerferien står for døren og med den nogle forhåbentlig afslappende uger. Uanset om ferien skal holdes hjemme eller i udlandet, er der et par ting, der er gode at være opmærksom på.

Betalings- og kreditkort

Når du skal vælge hvilke betalings- og/eller kreditkort, skal du tænke over, hvilke behov du har. Rejser du meget, er det fx en god ide at have to kort.

MitNykredit til mobilen

Når du installerer MitNykredit på din mobil eller tablet, kan du klare langt de fleste almindelige bankforretninger - uanset hvor du befinder dig.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.