Personoplysninger i ansættelsesprocessen

Sådan behandler vi dine personoplysninger i ansættelsesprocessen

Ansøgning

Når du søger en stilling i Nykredit-koncernen, sker det elektronisk via Nykredits HR-system, hvor du uploader ansøgning, CV og øvrige dokumenter (eksamensbeviser, anbefalinger mv.). I processen vil dine dokumenter blive delt fortroligt med den rekrutterende leder og evt. en rekrutteringspartner.
Når stillingen er besat, makulerer vi printet materiale, der har været brugt i forbindelse med rekrutteringen, og dine digitale dokumenter bliver slettet, når din profil har været inaktiv i seks måneder.

Test og referencer
Hvis du på baggrund af din ansøgning bliver inviteret til en personlig samtale i Nykredit, skal du være opmærksom på, at Nykredit i sidste fase af ansættelsen bruger digitale personlighedstests og/eller færdighedstests for at afdække faglige og personlige kvalifikationer.

Tests opbevares hos Nykredits eksterne testudbyder, som sletter dem efter seks måneder.

I forbindelse med den afsluttende del af rekrutteringen kan leder eller rekrutteringspartner indhente referencer. Referencer indhentes kun hos de personer, som du selv giver samtykke til at vi kan kontakte. Samtykkeerklæring opbevares elektronisk i seks måneder, hvorefter den slettes.