Danskernes bankkonti i ny rekord

30. maj 2018: Økonomisk kommentar af bolig- og formueøkonom, Mira Lie Nielsen.

Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i bankerne lå på 870 mia. kr. i april, svarende til ca. 150.461 kr. for hver eneste dansker.

Det er det højeste niveau nogensinde. Rekorden kommer efter, at danskernes bankindestående ellers har stået mere eller mindre i stampe siden sommeren 2017, men har i april 2018 taget et gevaldigt hop op. April var nemlig måneden hvor næsten 17 milliarder i tilbagebetalt skat blev sendt tilbage til danskerne og hvor en stor del af årets udbyttebetalinger samt feriepenge også er røget ind på danskernes konti. Koblet med en fortsat lav forbrugstilbøjelighed har det sendt danskernes konti i rekord. Danskerne har i gennemsnit aldrig haft mere stående i banken end lige nu.

Når danskernes frie midler bliver ved med at vokse, skyldes det også, at flere og flere har fast arbejde, så den gennemsnitlige familie har flere penge i budgettet. Dertil kommer, at det uhyre lave renteniveau har givet mange danskere en kontant besparelse i deres husholdningsbudget.

Lønkontoen er ikke mekka for din opsparing
Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, der viser at den økonomiske polstring er stor, og at danskerne har noget at stå i mod med. Man bør dog være opmærksom på, at det meget lave renteniveau samtidig betyder, at man kun får en lav forrentning af ens indestående i banken.

Mange danskere kunne derfor gøre sig selv en tjeneste ved at overveje, hvorfor de sparer penge op i banken, og hvornår de regner med at skulle bruge deres penge. Penge i banken egner sig til uforudsete udgifter eller til udgifter, man ved kommer inden længe. Men de færreste danskere har behov for 150.461 kr. til uforudsete udgifter. Beløbet er et gennemsnit, og mange danskere har et langt mindre beløb på kontoen, men en del har betydeligt mere, end der økonomisk set er fordelagtigt. Fordelen ved penge i banken er, at de kan hæves med snart sagt øjeblikkelig varsel. Prisen for denne fordel er et lavt afkast.

En tommelfingerregel siger, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger efter skat på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte udgifter i nær fremtid, bør man overveje en bedre placering af pengene. Måske har man dyr gæld, man kunne afdrage, måske kunne man investere i energiforbedring af boligen, fx efterisolering af loftet, eller måske burde man overveje at investere nogle af pengene i aktier og obligationer.

Kontakt

Mira Lie Nielsen

Housing Economist: Advises and inspires homeowners - on housing financing and prices, forecasts and advisory recommendations on household wealth and debt.  carports.

Tel: +45 44 55 25 50

Mobile: +45 41 24 98 37