Dansk økonomi er rigtig godt forberedt til ældrebølgen

8. april 2018: Økonomisk analyse af cheføkonom, Tore Stramer

Danmarks Statistik har netop offentliggjort befolkningsfremskrivningen frem mod 2050. Det er rigtig interessant læsning, der viser at befolkningen vil stige med yderligere 279.000 personer over de kommende 10 år. Vi bliver altså stadig flere og flere danskere. Det sætter større krav til værdiskabelsen i økonomien i form af bl.a. øget produktionen for at bibeholde en fornuftig fremgang i velstanden pr. indbygger. Der er derfor også al mulig grund til at stile efter øgede vækstmuligheder over de kommende år. Særligt igennem en højere produktivitetsvækst.

 

Markant flere ældre

Det springer dertil i øjnene, at der vil ske en mærkbar aldring af befolkningen over de kommende 10 år. Konkret vil gruppen af personer over 80-årige vokse med 150.000 personer i løbet af de næste ti år - svarende til en fremgang på 58 %. Gruppen af 65-79-årige forventes dertil at vokse med 58.000 – en fremgang på 7 %. Tendensen er helt overordnet, at der bliver betydeligt flere over 60 år, mens der bliver lidt færre under 20 år. Samtidig vil der kun være en beskeden fremgang blandt arbejdsmarkedets kernetropper i alderen 20 til 60 år.

Det er i sig selv en udfordring, da aldringen af befolkningen vil trække i retning af at dæmpe vækstpotentialet i dansk økonomi over de kommende mange år. Det skyldes primært at andelen af 20-69-årige, hvorfra arbejdsstyrken overvejende rekrutteres, vil falde. Dertil er der en tendens til, at man normalt arbejder færre timer når man bliver ældre.

 

Dansk økonomi er rigtig godt forberedt til ældrebølgen

Det er dog heldigvis en udfordring, som vi et langt stykke hen af vejen allerede har håndteret i dansk økonomi. Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev det besluttet at lade folkepensionsalderen og efterlønsalderen stige til henholdsvis 67 år og 62 år. Herefter er det dertil tanken, at aldersgrænserne for folkepension og efterløn følger den forventede stigning i levetiden. Det er et princip der er fastsat ved lov. Dog skal konkrete forhøjelse vedtages i folketinget. Det så vi seneste i 2015, hvor folkepensionsalderen i kraft af levetidsindekseringen blev forhøjet til 68 år i 2030.

Det betyder også, at man via reformer allerede har taget hånd om den forventede aldring i befolkningen. De allerede gennemførte reformer vil fra i dag og frem mod 2050 ifølge Finansministeriet løfte beskæftigelsen for især de ældre årgange med knap 300.000 personer og bringe den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens op på 85% i 2050. Det vil i så fald være er en historisk høj beskæftigelsesfrekvens. I dag ligger beskæftigelsesfrekvensen på ca. 76 % - altså er 76 % af arbejdsstyrken i arbejde.

 

Sikrer ekstra lave renter

Der er al mulig grund til at være pavestolt på Danmarks vegne. Vi er således i den absolutte verdenselite hvad angår arbejdsmarkedsreformer. Det betyder også, at vi modsat mange andre lande vi normalt sammenligner os med allerede har taget tyren ved hornene og håndteret den fremtidig aldring af befolkningen. Det er noget, der giver rigtig store plusser på de finansielle markeder og dermed giver ekstra lave danske renter. Det er slet og ret næsten pinlig orden i dansk økonomis husholdningsbudget.

Tore Stramer

Chief Economist: Describes and defines the Danish economy in broad outline. Nykredit's Chief Economist is an active voice in the public debate and provides economic analyses put into perspective of the current political conditions.

Tel: +45 44 55 34 76

Mobile: +45 51 94 74 41