Tekniske standarder for obligationsstamdata

Nykredit og alle andre danske udstedere af realkreditobligationer indfører en ny forenklet model til håndtering af udtræk af konverterbare annuitetsobligationer. Nykredit har udstedt konverterbare obligationer i danske kroner og euro. Den nye model er baseret på EU's Corporate actions-standarder, og værdipapirerne skal opfylde EU's Corporate actions-standarder for at være kompatible med den kommende fælleseuropæiske afviklingsplatform TARGET2 – Securities (T2S).

Ofte stillede spørgsmål

Det vil først være muligt at se den udtrukne andel på udtrækningsdagen. Den udtrukne andel afhænger både af mængden af nyudstedelser i perioden, og hvor mange der vælger at indfri deres lån i samme periode.

Du vil kunne se, hvor meget du får udtrukket, dagen før terminsdagen. Du vil kunne se den forventede udtrækningsprocent allerede på tidspunktet, der tidligere blev kaldt publiceringsdagen. Den ligger mindst seks uger før terminsdagen. Den forventede udtrækningsprocent vil dog kunne ændre sig frem til dagen før terminsdagen, hvor den endelige udtrækningsprocent låses fast.

Oplysningerne vil være indeholdt i Nasdaq Copenhagens info-feed. 

Der er ingen ændringer i forhold til praksis i dag. Du kan se af informationen fra din bank, hvor meget der er udtrukket.

Ja, du kan sælge dine obligationer helt frem til dagen før terminsdagen. Begrebet "udtrukne obligationer" eksisterer ikke længere.

Udtrækning af obligationer vil altid have en betydning for kursen – uanset hvilken udtrækningsmodel der benyttes. Da udtrækningsdagen bliver flyttet helt frem til dagen før terminsdagen, vil denne "normale" kursændring fremover først kunne ses i kursen den første dag, hvor obligationerne handles uden udtræk.

I dag er det sådan, at de udtrukne obligationer "mærkes" som udtrukne på dit depot. Det vil ikke ske fremover, da udtrækningen først gennemføres på terminsdagen. Begrebet "udtrukne obligationer" eksisterer ikke længere.

Modellen indføres som led i en EU-harmonisering. Formålet er at sikre en mere enkel afvikling af værdipapirhandler inden for EU.

Din obligationsbeholdning nedskrives på terminsdagen.

Du vil kunne se den forventede udtrækningsprocent allerede på tidspunktet, der tidligere blev kaldt publiceringsdagen. Den ligger mindst seks uger før terminsdagen. Den forventede udtrækningsprocent vil dog kunne ændre sig frem til dagen før terminsdagen, hvor den endelige udtrækningsprocent låses fast.

Oplysningerne vil være tilgængelige på Nasdaqs hjemmeside. 

Den nye model ændrer ikke på det samlede beløb, der bliver udbetalt. Det afhænger – ligesom i dag – af den endelige udtrækning. Tidligere var udtrækningen endelig for investor på publiceringsdagen, men udtrækningen vil nu først være endelig på forfaldsdagen.

Du kan læse mere om den nye model her