Lovgivning og sikkerhed

Nykredit udsteder to typer realkreditobligationer: traditionelle realkreditobligationer, RO'er, der opfylder UCITS-kriterierne, og særligt dækkede obligationer, SDO'er, ud af kapitalcenter E og H, der opfylder kriterierne i både UCITS-direktivet samt CRD-direktivet/CRR-forordningen.

Lovgivning

I Danmark er udstedelse af realkreditobligationer underlagt lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed samt en række bekendtgørelser vedrørende bl.a. ALM og ejendomsvurdering. Disse fastlægger rammerne for udlån og funding i danske realkreditinstitutter. Hovedformålet med lovgivningen er at sørge for en høj grad af investorsikkerhed i forhold til investering i realkreditobligationer.

De lovmæssige og strukturelle rammer for danske realkreditinstitutter har på mange måder været opskriften på effektivitet og succes i dansk realkredit og er formentligt den vigtigste grund til dansk realkredits lange og pletfrie historie, der har rødder tilbage til 1850.

Dansk lovgivning blev senest ændret i sommeren 2007, for bl.a. at sikre danske realkreditobligationers fortsatte status som covered bonds i henhold til de skærpede CRD-kriterier.

Finanstilsynet fører tilsyn med danske realkredit- og pengeinstitutter.

 

Sikkerhed

Den danske realkreditmodel anses generelt for at være meget sikker i forhold til udsteders evne til at honorere sine forpligtelser over for obligationsejerne, og intet dansk realkreditinstitut er nogensinde gået konkurs.

Nykredit og Totalkredits obligationer er kendetegnet ved høj sikkerhed både på grund af lovgivningen og Nykredits kreditpolitik. Standard & Poor's ratings er et direkte udtryk for obligationernes sikkerhed. Det danske marked karakteriseres generelt som et AAA-ratet  realkreditobligationsmarked, hvor alle nyudstedte obligationer fra Nykredit og Totalkredit har en AAA-rating.

Sikkerheden bag danske realkreditobligationer beror på følgende forhold:

  • Obligationer udstedes primært med sikkerhed i lån ydet mod pant i fast ejendom inden for specifikke belåningsgrænser.
  • Finanstilsynet fører tilsyn med obligationsudstederes efterlevelse af lovkrav.
  • Løbende efterlevelse af belåningsgrænser. Hvis ejendomspriserne falder, skal udsteder øge sikkerheden bag obligationerne. Dette er en skærpelse i forhold til tidligere lovgivning, hvor belåningsgrænserne kun skulle være overholdt på udbetalingstidspunktet.
  • Specifikke krav til løbende uafhængig vurdering af de ejendomme, der ligger til sikkerhed i kapitalcentret.
  • I tilfælde af en udsteders konkurs er investors sikkerhed i et kapitalcenter beskyttet af lovgivningen.  I princippet vil investor derfor ikke være berørt af en udsteders konkurs, forudsat at aktiverne i kapitalcentret yder tilstrækkelig dækning.
  • Obligatorisk overdækning (gælder alene for realkreditinstitutter).
  • Strenge krav til ALM (balanceprincippet). Balanceprincippet sikrer, at udstedere kun pådrager sig meget begrænset markedsrisiko i form af rente-, valuta-, options- og likviditetsrisiko.

Danske realkreditobligationer udstedes enten som RO'er, SDO'er eller SDRO'er. RO'er står for realkreditobligationer af den traditionelle type. Den væsentligste forskel mellem SDRO'er og SDO'er er, at SDRO'er udelukkende kan udstedes af realkreditinstitutter. Desuden er kriterierne for aktiver, der ligger til sikkerhed for SDO'er, lidt mere omfattende.

Investorerne i realkreditobligationer har fortrinsret til alle sikkerhederne i kapitalcentret ved udsteders konkurs.  Obligationsejere er sidestillet med derivatmodparter, forudsat at derivatforretningerne er indgået med henblik på at afdække markedsrisiko. Betalinger til derivatmodparter og obligationsejere skal forblive intakte i tilfælde af udsteders konkurs. Derivatmodparter er dermed ikke berettiget til at kræve ophør af forretningerne ved konkurs, ligesom der heller ikke kan ske acceleration af betalingerne.

Dansk realkredit er baseret på det såkaldte balanceprincip, der betyder, at alle lån skal finansieres ved udstedelse af obligationer, og at der skal altid være balance mellem betalingerne på lånet og betalingerne til obligationsejerne. Denne balance mellem funding og udlån fjerner rente-, likviditets-, og valutarisikoen på et realkreditinstituts balance.