Regulering af danske realkreditobligationer

Realkreditinstitutter er underlagt en stram lovgivning og må alene yde realkreditlån ved udstedelse af realkreditobligationer. Herudover er danske realkreditobligationer omfattet af EU's covered bond-lovgivning.

I Danmark er realkreditlånet og udstedelsen af realkreditobligationer underlagt lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed samt en række bekendtgørelser vedrørende bl.a. ALM og ejendomsvurdering. Disse fastlægger rammerne for udlån og funding i danske realkreditinstitutter. Hovedformålet med lovgivningen er at sikre en høj grad af investorsikkerhed i forhold til investering i realkreditobligationer.

Nykredit udsteder to typer af obligationer: særligt dækkede obligationer, SDO’er, der opfylder kriterierne i både UCITS-direktivet samt CRD-direktivet/CRR-forordningen, og traditionelle realkreditobligationer, RO’er, der opfylder UCITS-kriterierne.

De lovmæssige rammer og strukturelle rammer for danske realkreditinstitutter har på mange måder været opskriften på effektivitet og succes i dansk realkredit og er formentlig den vigtigste grund til dansk realkredits lange pletfrie historie, der har rødder tilbage til 1850.

Dansk lovgivning er løbende blevet opdateret og blev senest ændret i sommeren 2017 for bl.a. at sikre danske realkreditobligationers fortsatte status som covered bonds i henhold til de skærpede CRD-kriterier.

Sikkerhed

Den danske realkreditmodel anses generelt for at være meget sikker i forhold til udsteders evne til at honorere sine forpligtelser over for obligationsejerne, og intet dansk realkreditinstitut er nogensinde blevet erklæret konkurs.

Nykredit og Totalkredits obligationer er kendetegnet ved høj sikkerhed både på grund af lovgivningen og Nykredits kreditpolitik. Standard & Poor's ratings er et direkte udtryk for obligationernes sikkerhed. Det danske marked karakteriseres generelt som et AAA-ratet realkreditobligationsmarked, hvor alle nyudstedte obligationer fra Nykredit og Totalkredit har en AAA-rating.

Sikkerheden bag danske realkreditobligationer beror på følgende forhold:

  • Obligationer udstedes med sikkerhed i lån ydet mod pant i fast ejendom inden for specifikke belåningsgrænser.
  • Finanstilsynet fører tilsyn med obligationsudstederes efterlevelse af lovkrav.
  • Løbende efterlevelse af belåningsgrænser. Hvis ejendomspriserne falder, skal udsteder øge sikkerheden bag obligationerne. Dette er en skærpelse i forhold til tidligere lovgivning, hvor belåningsgrænserne kun skulle være overholdt på udbetalingstidspunktet.
  • Specifikke krav til løbende uafhængig vurdering af de ejendomme, der ligger til sikkerhed i kapitalcentret.
  • Obligatorisk overdækning (gælder alene for realkreditinstitutter).
  • Strenge krav til ALM (balanceprincippet). Balanceprincippet sikrer, at udstedere kun pådrager sig meget begrænset markedsrisiko i form af rente-, valuta-, options- og likviditetsrisiko.
  • I tilfælde af en udsteders konkurs er investors sikkerhed i et kapitalcenter beskyttet af lovgivningen. Lovgivningen er udformet, så investor ikke vil være berørt af en udsteders konkurs, forudsat at aktiverne i kapitalcentret yder tilstrækkelig dækning.

Danske realkreditobligationer udstedes enten som RO'er, SDO'er eller SDRO'er. RO'er står for realkreditobligationer af den traditionelle type. Den væsentligste forskel mellem SDRO'er og SDO'er er, at SDRO'er udelukkende kan udstedes af realkreditinstitutter. Desuden er kriterierne for aktiver, der ligger til sikkerhed for SDO'er, bredere.

Investorerne i realkreditobligationer har fortrinsret til alle sikkerhederne i kapitalcentret ved udsteders konkurs. Obligationsejere er sidestillet med derivatmodparter, forudsat at derivatforretningerne er indgået med henblik på at afdække markedsrisiko. Betalinger til derivatmodparter og obligationsejere skal forblive intakte i tilfælde af udsteders konkurs. Derivatmodparter er dermed ikke berettiget til at kræve ophør af forretningerne ved konkurs, ligesom der heller ikke kan ske acceleration af betalingerne.