Portræt: Rockjyden med genbrugsposerne

Hendes første ejerbolig var en Østerbrolejlighed på første sal. Senere rykkede hun op på fjerde. Hun har købt sommerhus og er ved at totalrenovere et rækkehus. Mød Nykredits bolig- og formueøkonom Mira Lie Nielsen.

Det hele startede på en villavej i Vejgaard i Aalborg. Det var her, Nykredits bolig- og formueøkonom Mira Lie Nielsen tog sine første skridt, lærte at cykle og gik tur med kyllingen Pulle, som hun købte på Hjallerup Marked, da hun ikke måtte få en hund. Barndommen var tryg og god. Moren var lærer, og faren pædagog. I haven var der høns, og opvæksten var ikke ødsel.

 

Jeg møder hende i kantinen på Kalvebod Brygge. Accenten er stadig nordjysk, og man aner den helt specielle nordjyske lune, når hun snakker. Også janteloven titter frem flere gange – man skulle jo nødig tro, man var noget, selv om adressen er blevet mere mondæn. Hun udstråler en helt særegen blanding af Nordjylland møder Nordsjælland. I dag bor hun i en stor toetagers lejlighed på Østerbro, som snart bliver skiftet ud med et rækkehus også på Østerbro, når ellers hun – og nok mest hendes mand Jimmi - er færdig med ombygningen.

 

Men det var en tilfældighed, at hun havnede i København. For egentlig ville hun ud i verden og arbejde med udviklingsøkonomi.

 

- Det her med at være født pige her på kloden på det her tidspunkt i historien og med de muligheder det giver, det tænker jeg tit over. Jeg føler mig næsten for heldig i mit liv. På studiet var jeg meget optaget af udviklingsøkonomi og skrev speciale om et Danida-projekt i Costa Rica, siger Mira Lie Nielsen.

 

Mere poptøs end hippie

Men hun flyttede til København, skrev speciale og fik pludselig job i Maersk af alle steder.

 

- Jeg var nok den mindst oplagte på min årgang til at ende i Mærsk, og jeg slog mig da også lidt i tøjret i de knap to år, jeg var ansat der. I Mærsk-henseende er man de facto ræverød, når man er fra Aalborg Universitet, selvom jeg i studietiden var meget mere poptøs end hippie.

 

Således kunne man møde Nykredits boligøkonom i Aalborg i studietiden: solariebrun og med afbleget hår, med glinsende bukser fra Diesel og en tætsiddende trøje, der afslørede navlen. Alle der har været i Aalborg omkring årtusindeskiftet, ved, at sådan så man ud i Aalborg på det tidspunkt.

 

Det var omkring samme tid som jobbet i Mærsk, at Nykredits bolig- og formueøkonom blev boligejer for første gang. Hun købte en lejlighed på Østerbro med Jimmi, som læste medicin. Et studie han dog droppede for at drive selvstændig byggevirksomhed. I dag har han eget firma.

 

- Vi købte en lejlighed på Østerbro i maj 2008 – lige inden finanskrisen. Vi rykkede fra stuen op på fjerde sal, og i 2010 fik vi mulighed for at købe tagetagen.

 

Derfor sidder parret nu i en stor taglejlighed på Østerbro. Meget passende, for der er i mellemtiden kommet to børn til, så de i dag har to piger på henholdsvis fem og halvandet år.

 

- Vi troede, at vi altid skulle bo i lejligheden, men det giver altså en vis træthed at slæbe varer og børn op på fjerde sal flere gange dagligt og at skulle pakke en stor taske, hver gang man skal i parken.

 

- Vi købte et sommerhus for at aflaste lidt og få pigerne på græs. Og vi valgte at gå på kompromis med størrelse og beliggenhed for at kunne købe et sommerhus, som vi kunne køre til inden for en time fra Købehavn.

 

Foo Fighters og SOS Børnebyerne

Det blev til et mindre hus i Dronningmølle. Huset blev købt kontant, for Mira Lie Nielsen lever ikke over evne. Faktisk mener hun selv, at hun lever lidt til den kedelige side.

 

- Det er bestemt noget, jeg har med hjemmefra. Mine forældre var meget sparsommelige, og vi genbrugte altid plastikposer og Vita Wrap. Jeg genbruger også poserne i dag, siger Mira og griner.

 

Det betyder dog ikke, at økonomen sidder hjemme hver weekend og flytter kolonnerne i budgettet. Selvom rejserne med hendes mand er blevet færre med småbørnslivet, så prioriterer de at komme ud. Og det går ikke stille af sig. Bag Mira Lie Nielsens office look gemmer der sig en rockfan, der gerne rejser langt for at høre Foo Fighters eller opleve en øde strand på Mauritius.

 

Og når det kommer til at hjælpe andre, holder hun ikke igen.

 

- Jeg har svært ved at have det så godt, når andre har det så skidt. Siden gymnasietiden har jeg været fadder for en pige fra Kenya. Hun fylder snart 18 og har fået en uddannelse. Det var bevidst, at jeg valgte en pige. Det gjorde jeg også anden gang, da jeg blev fadder for en pige fra Tanzania. Og jeg giver også til UNICEF og Red Barnet. Det er små bidrag, som jeg synes, jeg kan gøre i min hverdag, uden at det ændrer noget for mig, men forhåbentlig gør en lille forskel for andre, siger Mira Lie Nielsen.

 

Skal ringen sluttes med et forældrekøb?

Sommerhuset i Dronninglund luftede lidt i dagligdagen med to små børn. Men der var stadig langt op og ned ad trapper hver dag. Som for så mange andre småbørnsforældre så blev drømmen om det romantiske byliv med ladcykel og caféliv overhalet af virkeligheden med to børn.

 

- Sommerhuset gav lidt luft, men det var ikke nok. Så nu er vi på vej i rækkehus på grund af de her to piger. Jeg boede selv på lukket villavej som barn, hvor jeg lærte at cykle. Nu har jeg selv to kommende cyklister, og vi købte rækkehuset for at de kan lege ude, når vi smækker terrassedøren op.

 

Dermed er Mira Lie Nielsen tilbage til noget, der ligner det, hun kom fra.

Det startede på en villavej i Aalborg, gik over i en lejlighed på første sal og op i en stor toetagers taglejlighed. Der kom et sommerhus til og siden et rækkehus. Og nu er Mira Lie Nielsens forældre flyttet fra Nordjylland til Charlottenlund for at være tættere på børnebørnene. Dermed er forældrene en del af den tendens, som Mira Lie Nielsen selv har beskrevet i medierne – nemlig at flere og flere bedsteforældre vælger at rykke tættere på børnebørnene. Man kan med rette sige, at Nykredits bolig- og formueøkonom kan trække på egen erfaring. Der er dog et enkelt udestående. Vil hun lave forældrekøb for sine børn?

 

- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg hælder til, at voksne børn skal kunne klare sig selv, men er det umuligt at få et nogenlunde fornuftigt tag over hovedet fx i studietiden, så håber jeg, at vi har muligheden for at hjælpe dem. Vi har dog en børneopsparing i gang til dem begge, og min holdning er som udgangspunkt, at så må det være det. Min mand er ikke helt så hård. Historien viser, at de formentlig bliver mere velhavende end os, og derudover kan jeg godt lide min fars udsagn om at ”når vi dør, så skal det være en sorgens dag - ikke en dag hvor arvingerne gnider sig i hænderne”. Selvfølgelig sagt med et smil.

 

Juli 2018