Senior-/privatrådgiver til Center Frederikssund

Vil du gøre drømme til virkelighed og give flere muligheden for at bidrage til et grønnere Danmark? Så bliv en del af Center Frederikssund.

Dit kommende job
Med et stærkt foreningsejerskab i ryggen sørger vi for at være tilstede i hele landet både i gode og dårligere tider. Det er en del af det samfundsansvar, vi synes, det er naturligt at bidrage med. Men vi har taget yderligere et skridt og besluttet, at det skal være nemmere at være grøn end at være ligeglad. Derfor tilbyder vi en række nye grønne lån og løsninger, og du får mulighed for at bringe det i spil for de kunder, der ønsker at bo, køre, renovere og investere på en bæredygtig måde.

Som senior-/privatrådgiver skal du gøre alt for at give vores kunder den bedste rådgivning, hvilket indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov – også dem de ikke selv kender.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • skabe finansiel tryghed for kunderne, gennem stærk rådgivning
  • skabe nye kundeforhold til centeret
  • opbygge og fastholde relationer gennem proaktiv dialog.

Din erfaring
Du er finansielt uddannet og ønsker at rådgive bredt og skabe gode kundeoplevelser. Du er ambitiøs og lyttende og forstår at identificere de økonomiske aspekter af kundernes liv. Dermed sikrer du både tilfredse kunder og tager et skridt på vejen i din egen karriere.

Din nye arbejdsplads
På centeret i Frederikssund bliver du en del af et team med stort engagement, fokus på kundeoplevelsen og højt humør. Vi står hver dag op for vores kolleger, kunderne og Nykredit. Der er stort fokus på den individuelle udvikling, og et oprigtigt ønske om også som team at stå stærkere hver dag.

Det betyder, at du hver dag har kolleger og en leder, som også har fokus på, hvor du gerne vil hen. Du er åben, engageret og proaktiv. Du bringer dig selv og dine kompetencer i spil sammen med dine kolleger og over for kunderne, og du er med til at sikre en høj kundetilfredshed og fortsat stor arbejdsglæde.

Din udvikling og ønsker til fremtiden bliver lyttet til og respekteret. Du kan forvente støtte og opbakning i teamet til den rejse, du ønsker skal være din karrierevej i Nykredit.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Dennis Kastberg på tlf. 44 55 33 55 eller seniorrekrutteringspartner Jennifer Andersen på tlf. 44 55 18 62.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

By
Frederiksund

Ansøgningsfrist
27-06-2022