Boligpriserne stiger for 2. måned i træk – vidner om særdeles modstandsdygtigt boligmarked

Hustage i København

Boligsiden har netop offentliggjort deres markedsindeks for juli 2020.

Tallene viser, at priserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse har taget et nyt nyk op. Således steg prisen på huse med 1,1% i fra juni til juli, ejerlejligheder 2,1%, mens fritidshuse steg med 2,2%. Sammenligner man juli 2020 med juli 2019 ligger priserne på huse, ejerlejligheder og sommerhuse nu hhv. 3,4%, 6,1% og 7,0% højere. Dagens tal fortæller, at boligmarkedet fortsat er i særdeles fin form, og at det solide udgangspunkt med lave renter og sund privatøkonomi hos boligkøberne sikrer den flotte udvikling vi har set gennem corona-krisen.

Rigtig mange danskere har til trods for corona valgt at realisere drømmen om en ny bolig, og det har skubbet udbuddet af boliger til salg ned på det laveste i mange år. Et lavt udbud giver sælgerne bedre kort på hånden, og i kobling med lave renter og store opsparinger, så giver det altså de her flotte prisstigninger på både huse og ejerlejligheder, som vi har set i de seneste måneder. Det er sværere for køberne at presse sælgerne på prisen og derfor ses også faldende prisafslag. De seneste måneders handels- og prisudvikling viser, at det danske boligmarked er bygget på et bundsolidt fundament, der p.t. minder mere om klippegrund end blød dansk muldjord. Det skal vi glæde os over, men også huske, at boligmarkedet kan blive mere negativt ramt af det økonomiske tilbageslag efter corona, når vi ser nogle måneder ud i fremtiden.

Mørkere skyer lurer forsat i horisonten
Boligmarkedet har vist sig modstandsdygtig over for krisen og må siges at have trukket sig ud af første runde som sejrsherre. Næste runde kommer til at stå, når hjælpepakkerne ophører, og når vi får et bedre overblik over, hvor lang tid det vil tage dansk økonomi og ikke mindst verdensøkonomien at komme over corona. Selvom der lige nu ses flotte prisstigninger og særdeles mange salg, så forventer vi en mere afdæmpet udvikling og månedlige boligprisfald, når de lyse nætter går på held.

På trods af forventede prisfald på både huse og ejerlejligheder i efteråret og vintermånederne, så har den stærke udvikling hen over sommeren ikke bare overrasket positivt- den vil bl.a. betyde, at vi kommer til at opjustere vores forventninger til den samlede prisudvikling for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse i 2020. Udviklingen har vist os, at vi har undervurderet at dette startede som en sundhedskrise og ikke en økonomisk eller finansiel krise, som historisk har haft en større negativ betydning for danskernes lyst til at købe bolig.

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.
Økonomiske analyser | 2 min

Antallet af konkurser er tilbage på niveauet før pandemien

206 aktive virksomheder gik konkurs i marts – det er et fald på 2,3% i forhold til februar. Samlet medførte konkurserne 1.544 tabte jobs. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 1 min

ECB holder renten uændret – men forventes at sænke renten i juni

ECB holdt helt som ventet renten uændret på dagens rentemøde