Amerikansk jobvækst bremser kraftigt op … som forventet

Mand og kvinde kigger på computer

Trods en fremgang på 1,8,mio, så er vi et stykke fra foregående måneders stigninger på hhv. knap 3 og 5 millioner nye job.

Fremgangen lå en spids over det forventede på 1,5 mio.

Der er ikke noget overraskende, i at jobvæksten taber fart. Stigende smitte i de såkaldte solstater i USA i juni og juli har ført til strammere restriktioner. Det er bl.a. slået igennem i en mere svingende udvikling i fx ugentlig ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor kommer det ikke som et enormt chok, at jobtallet ikke er så stærkt i juli.

Et lidt langsommere fremgang på arbejdsmarkedet i juli kan ende med at få en positiv effekt. Det mindsker nemlig risikoen for at de amerikanske politikere i Kongressen tør satse på, at økonomien kan klare sig uden så meget støtte. Det svage tal kan måske netop medvirke til at forhandlinger i Kongressen om ny runde støtte til forbrugerne via forhøjet understøttelse og andre overførsler kommer på gled.

Vi venter yderligere jobfremgang i de kommende måneder, men stigninger på adskillige millioner på en måned kommer vi næppe til at se mere til.

Arbejdsløsheden lander i juli på 10,2%. Der skal nærmest ske mirakler, hvis ikke Trump må gå til valg med en arbejdsløshed på over 8%. Han kan slå på Kina, men næppe prale med økonomien.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.
Økonomiske analyser | 2 min

Antallet af konkurser er tilbage på niveauet før pandemien

206 aktive virksomheder gik konkurs i marts – det er et fald på 2,3% i forhold til februar. Samlet medførte konkurserne 1.544 tabte jobs. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 1 min

ECB holder renten uændret – men forventes at sænke renten i juni

ECB holdt helt som ventet renten uændret på dagens rentemøde