Danskernes adfærd er stort set uændret efter genindførslen af coronapasset

En hånd på en tablet der viser aktier

Statsministeren indkaldte til pressemøde om coronasituationen d. 8. november og opfordrede på ny danskerne til at lade sig vaccinere.

Resultatet blev at COVID-19 igen blev en samfundskritisk sygdom fra og med torsdag d. 11. november og coronapasset blev genindført i fredag d. 12.

Det har dog ikke påvirket danskernes adfærd i noget voldsomt omfang. Ses fx på Apples mobilitetsindeks for hele landet, så var mobiliteten faktisk steget en smule mandag d. 15 . i forhold til mandag ugen før, eller med hvad der svarer til 0,6%. Ser vi på Googles coronaindeks for danskernes adfærd, er billedet dog lidt mere som forventet. Ifølge dette indeks bruger danskerne lidt mere tid hjemme og mindre tid i offentlig transport, supermarkeder og på underholdning/rekreation. Samtidig peger pilen en smule nedad i forhold til, hvor meget tid danskerne bruger på arbejdspladsen. Ændringerne er dog meget, meget små. Fx er tidsforbruget på arbejdspladsen kun faldet med 1 pct. point. Til sammenligning faldt tidsforbruget med ca. 44 pct. point på en uge under den første nedlukning og ca. 13 pct. point under den anden.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at danskerne kan ændre adfærd uden, at det påvirker deres bevægelsesmønstre. Det er således nærliggende, at flere danskere frivilligt tager mundbind på og generelt undgår håndtryk og holder afstand.

På den ene side er den beherskede reaktion godt for at holde hjulene i økonomien i gang, men det kan naturligvis også skabe grobund for yderligere samfundssmitte, når danskerne ikke ændrer adfærd i noget voldsomt omfang. Vi ved fra tidligere smittebølger, at det ikke nødvendigvis er restriktionerne, der rammer den økonomiske aktivitet, men derimod at høje smitteniveauer rammer adfærden. Altså at vi bliver hjemme, hvis vi frygter at blive smittet.

På dagens pressemøde foreslår regeringen bl.a. krav om coronapas på offentlige arbejdspladser og flere test af skolebørn. Der er dog ikke umiddelbart lagt op til nye restriktioner, der vil ændre fundamentalt på danskernes adfærd.

Palle Sørensen

Palle Sørensen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.
Økonomiske analyser | 2 min

Antallet af konkurser er tilbage på niveauet før pandemien

206 aktive virksomheder gik konkurs i marts – det er et fald på 2,3% i forhold til februar. Samlet medførte konkurserne 1.544 tabte jobs. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 1 min

ECB holder renten uændret – men forventes at sænke renten i juni

ECB holdt helt som ventet renten uændret på dagens rentemøde