Danskernes adfærd er stort set uændret efter genindførslen af coronapasset

Resultatet blev at COVID-19 igen blev en samfundskritisk sygdom fra og med torsdag d. 11. november og coronapasset blev genindført i fredag d. 12.

Det har dog ikke påvirket danskernes adfærd i noget voldsomt omfang. Ses fx på Apples mobilitetsindeks for hele landet, så var mobiliteten faktisk steget en smule mandag d. 15 . i forhold til mandag ugen før, eller med hvad der svarer til 0,6%. Ser vi på Googles coronaindeks for danskernes adfærd, er billedet dog lidt mere som forventet. Ifølge dette indeks bruger danskerne lidt mere tid hjemme og mindre tid i offentlig transport, supermarkeder og på underholdning/rekreation. Samtidig peger pilen en smule nedad i forhold til, hvor meget tid danskerne bruger på arbejdspladsen. Ændringerne er dog meget, meget små. Fx er tidsforbruget på arbejdspladsen kun faldet med 1 pct. point. Til sammenligning faldt tidsforbruget med ca. 44 pct. point på en uge under den første nedlukning og ca. 13 pct. point under den anden.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at danskerne kan ændre adfærd uden, at det påvirker deres bevægelsesmønstre. Det er således nærliggende, at flere danskere frivilligt tager mundbind på og generelt undgår håndtryk og holder afstand.

På den ene side er den beherskede reaktion godt for at holde hjulene i økonomien i gang, men det kan naturligvis også skabe grobund for yderligere samfundssmitte, når danskerne ikke ændrer adfærd i noget voldsomt omfang. Vi ved fra tidligere smittebølger, at det ikke nødvendigvis er restriktionerne, der rammer den økonomiske aktivitet, men derimod at høje smitteniveauer rammer adfærden. Altså at vi bliver hjemme, hvis vi frygter at blive smittet.

På dagens pressemøde foreslår regeringen bl.a. krav om coronapas på offentlige arbejdspladser og flere test af skolebørn. Der er dog ikke umiddelbart lagt op til nye restriktioner, der vil ændre fundamentalt på danskernes adfærd.