Danskerne er parate til at skrue op for forbruget

20. marts 2018: Økonomisk kommentar af cheføkonom, Tore Stramer.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for forbrugertilliden i marts. Det er god læsning, der viser at forbrugertilliden lå uændret på 8,5 i såvel februar og marts. Forbrugerne vurderer fortsat, at økonomien er bedre end sidste år, samtidig med at forbrugerne forventer en bedre økonomi om et år end i dag. Dertil er det fortsat forventningen, at arbejdsløsheden vil falde yderligere. Status er derfor også uforandret, at forbrugertilliden ligger på et pænt niveau, der indikerer en fortsat fremgang i privatforbruget.

 

Forbrugerne kan øge privatforbruget yderligere 

Det er naturligvis rar læsning med tanke på, at dankortomsætningen ellers er faldet i årets to første måneder. Der er kort og godt lagt i kakkelovnen til en mere tydelig fremgang i privatforbruget over de kommende måneder.

 Der er da også god plads til at forbrugerne kan øge privatforbruget yderligere. Beskæftigelsen er steget til er rekordhøjt niveau her i starten af året, renterne er fortsat uhyre lave og reallønnen er steget pænt over de seneste år.

Dertil kommer, at boligpriserne stiger i en stadig større del af landet, hvilket har øget friværdierne og mindsket behovet for yderligere opsparing og gældsnedbringelse hos flere danskere. Endelig har forbrugerne over de senere år anvendt en historisk lav andel indkomst til forbrug, hvilket yderligere øger potentialet for en mere tydelig og holdbar forbrugsfremgang over de kommende år.

Og så skal man huske på, at op i mod 50.000 danskere skattefrit får udbetalt ca. 8 mia. kr. i løbet af 2018, hvis de tager i mod regerings tilbud om at træde ud af efterlønsordningen.

Ser vi ind i 2018, forventer vi derfor også en rigtig pæn forbrugsvækst på i omegnen af 2,5 %. Det vil i så fald være den højeste forbrugsvækst siden 2006 – altså i 12 år. Dengang lød forbrugsvæksten dog på hele 3,9 %. Vi er altså heller ikke på vej til at tage hul på en decideret forbrugsfest. Det bør vi egentlig være ganske tilfredse med, da forbrugsfesten i midten af nullerne et stykke hen af vejen blev holdt for lånte penge. Det er ingenlunde tilfældet i dag, hvor danskerne fortsat sparer ganske meget.

 

Storkonflikt kan ramme privatforbruget

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at den truende storkonflikt har trykket forbrugernes forventninger. Men med tanke på, at en storkonflikt vil involvere ca. 745.000 offentligt ansatte, hvoraf ca. 440.000 kan blive direkte ramt af en lockout, så vil en storkonflikt dog hurtigt kunne nå et omfang der tynger privatforbruget. Dels fordi en storkonflikt vil skabe usikkerhed, men nok vigtigst af alt fordi mange offentlige ansatte vil opleve en midlertidig og mærkbar nedgang i indkomsten. Dog viser erfaringerne også, at der efterfølgende kommer en mervækst når konflikten afsluttes.

Kontakt

Tore Stramer

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Telefon:: +45 44 55 34 76

Mobil:: +45 51 94 74 41