Black Friday boostede detailsalget i november
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med 1,2% fra oktober til november. Den største stigning var inden for kategorien "Andre forbrugsvarer", der sprang i vejret med 1,3%.
Andre forbrugsvarer dækker over varige forbrugsgoder som for eksempel bolig og fritidsudstyr, smykker og elektroniske apparater. Altså typisk varer, der bliver købt på Black Friday. En oplagt forklaring på den kraftige stigning i detailsalget i november er naturligvis også årets Black Friday. Der er formentlig mange danskere, der har valgt at rykke deres indkøb fra oktober og december til november for at tage del i årets Black Friday. Det betyder også, at man ikke skal få hænderne for højt op i luften på baggrund af dagens tal. Detailsalget vil forventeligt falde lidt tilbage igen over de kommende måneder.
De seneste måneders høje salg betyder dog, at detailhandlen nu kan se frem til det bedste julesalg siden 2009, altså i hele ni år. Det er bestemt bemærkelsesværdigt, men afslører desværre også, at detailsalget har været en langsom starter i det nuværende opsving. Detailsalget har således generelt halset bag efter det øvrige privatforbrug over de seneste år. Det betyder også, at detailsalget fortsat befinder sig knap 9% under toppen fra før finanskrisen. Så nogen forbrugsfest i detailhandlen er der bestemt ikke tale om.
Når det er sagt, så vidner de seneste måneders pæne fremgang i detailsalget om, at der generelt er godt gang i privatforbruget. Det skyldes helt grundlæggende, at danskernes privatøkonomi er kernesund i øjeblikket. Mange danskere har oplevet, at der er kommet ekstra lønkroner ind på kontoen siden august i år som følge af en skattelettelse. Konkret besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti kort før sommerferien, at øge skattefradraget ved pensionsindbetalinger. For en lønmodtager, der har mindre end 15 år til sin pension, og som tjener 350.000 kr. om året, hvoraf 43.400 indbetales til pension og ATP, er der tale om en kontant skattelettelse på den månedlige lønseddel på ca. 360 kr. i resten af 2018. Udover skattelettelsen har mange danskere også mulighed for at få udbetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag skattefrit i år. Det har sendt yderligere 4 mia. kr. i retning af danskerne i år. Dertil er indkomstvæksten generelt solid for tiden og beskæftigelsen er rekordhøj. De uhyre lave renter har samtidig banket danskernes renteudgifter i bund. Sidst men ikke mindst så stiger boligpriserne i store dele af landet. Det er bestemt ikke penge, der mangler hos de danske forbrugere i øjeblikket. Velstanden er kort og godt rekord høj.
Når forbruget alligevel ikke spurter derudad skyldes det, at danskere fortsat sparer rigtig meget op hver eneste måned. Det skal man dog ikke være brandærgerlig over, da danskerne generelt nedbringer gæld. Det gør de danske husholdninger mere robuste over for fx stigende renter.
Der er dog stadig plads til en fornuftig fremgang i privatforbruget, og vi forventer en samlet fremgang på ca. 2,5% i år.
