Laveste antal offentligt forsørgede siden 1987

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige i tredje kvartal faldt med 8.000 personer til i alt 695.500, når SU-modtagere ikke tælles med.

Det er det laveste niveau siden 1987. Antallet af offentlig forsørgede toppede tilbage i 1995 på et niveau omkring knap 980.000 fuldtidsmodtagere.

Det seneste års tydelige fald i antallet af offentligt forsørgede vidner helt naturligt om, at der har været høj vækst i dansk økonomi over de seneste år og solid fremgang i beskæftigelsen. Det betyder, at flere af de danskere, der tidligere stod på kanten af arbejdsmarkedet, nu har fået foden indenfor. Det øger den enkeltes indkomst og skaber øget vækst i dansk økonomi.

Det spiller dog også en rolle, at der er gennemført en række arbejdsmarkedsreformer over de seneste år. Det springer særligt i øjnene, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet mærkbart over de seneste år. Det gjorde sig også gældende i tredje kvartal, hvor antallet af efterlønsmodtagere faldt med 3.900 personer. Faldet skal helt naturligt ses i lyset af tilbagetrækningsreformen fra 2011, der med virkning fra 2014 hævede efterlønsalderen fra 60 år til 62 år.

En anden vigtig forklaring på faldet i antallet af offentligt forsørgede er dertil de seneste reformer af dagpengesystemet. Dagpengeperioden er således løbende reduceret yderligere, og i 2012 blev dagpengeperioden nedsat til to år. Dog er der med virkning fra 2017 mulighed for fleksibel genoptjening i op til ét år.

Det springer dog i øjnene, at antallet af kontanthjælpsmodtagere har ligget forholdsvist stabilt over de seneste år og kun faldt med beskedne 500 personer i tredje kvartal. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med forkortelsen af dagpengeperioden og at der har været en stor indvandring til Danmark over de seneste år.

Det er også bemærkelsesværdigt, at antallet af SU-modtagere faldt med 2.900 til 221.700 i tredje kvartal. Faldet kommer efter, at antallet af SU-modtagere ellers har ligget meget konstant omkring de 325.000 personer siden 2015. Tilbage i 2008 var der dog kun 125.000 SU-modtagere. Det vidner dog om, at flere benyttede årerne efter finanskrisen til at påbegynde en uddannelse. De personer afslutter altså nu deres uddannelse, hvilket bidrager til at øge arbejdsstyrken og kompetenceniveauet. Det er naturligvis meget positiv, da det er en vigtig arbejdskraftreserve, som dansk økonomi vil kunne trække på over de kommende år. Det mindsker alt andet lige risikoen for flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet og en overophedning af dansk økonomi.

Alt i alt i er dagens tal en positiv påmindelse om, at opsvinget i kombination med de seneste års reformer har fået stadig flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Det er naturligvis positivt for både den enkelte og dansk økonomi.

 

Tore Stramer

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Her stiger priserne fortsat i København

Det Københavnske ejerlejlighedsmarked er bremset op efter en årrække med stor handelsaktivitet og priser, der mellem 2013 og 2018 steg omkring 80% i gennemsnit. Nu er situationen en anden.
Økonomiske analyser | 2 min

Konverteringsbølge tårner sig op på 110 mia. - kan vokse til 180 mia.

Dagsfriske tal fra realkreditinstitutterne viser, at der nu er indfriet fastforrentede lån for 109,6 mia. kr. Fristen for at lægge lånet om i denne ombæring er onsdag i næste uge, hvor juli måned rinder ud.
Økonomiske analyser | 2 min

Boligejerne afdrager som aldrig før på boliglånet

Finans Danmarks Udlånsstatstik over alle realkreditlån i Danmark viser, at danske boligejeres afdrag på realkreditlån lød på rekordhøje 18,6 mia. kr. i 1. halvår. Afdragene i år stikker samme periode i 2018 med mere end 1 mia. kr.