Ledigheden på vej mod det laveste niveau i 10 år

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden faldt med 700 personer fra november til december. Dermed er der nu 104.400 bruttoledige, hvilket er det laveste niveau siden februar 2009, altså i knap 10 år.

Det er naturligvis rigtig positivt og viser, at opsvinget har åbnet døren til arbejdsmarkedet for mange danskere, der ellers tidligere har haft svært ved at få foden indenfor. Dertil bidrager den meget lave ledighed til at øge jobsikkerheden hos den enkelte dansker, hvilket understøtter den fortsat positive udvikling i privatforbruget.

Dagens tal vidner også om, at fremgangen på arbejdsmarkedet indtil videre har været sund og velafbalanceret. Ledigheden er lav, men ikke faretruende lav. Ledigheden befinder sig således ikke langt fra det konjunkturneutrale niveau, der tilsiger en stabil udvikling i såvel pris- og lønudviklingen herhjemme.

Den stabile og velafbalancerede udvikling på arbejdsmarkedet skal primært ses i sammenhæng med, at arbejdstyrken er steget kraftigt over de seneste år. Der har kort og godt været en rigtig pæn fremgang i antallet af personer, der står til rådighed på arbejdsmarkedet. Det har muliggjort, at beskæftigelsen er steget væsentlig mere end ledigheden er faldet. De seneste års stigning i arbejdsstyrken skal særligt ses i sammenhæng med allerede gennemførte arbejdsmarkedsreformer. Særligt tilbagetrækningsreformen, der siden 2014 har medført, at efterlønsalderen er blevet hævet fra 60 til 62 år, og at flere er blevet længere på arbejdsmarkedet. Dertil spiller det også en væsentlig rolle, at den udenlandske arbejdskraft er steget betydeligt igennem det nuværende opsving.

Ser vi fremad, så er der grund til at forvente en fortsat stabil og velafbalanceret udvikling på arbejdsmarkedet. Det skyldes primært, at der fortsat er udsigt til en pæn stigning i arbejdsstyrken herhjemme. Forhøjelsen af efterlønsalderen vil fortsat bidrage til en stigning i arbejdsstyrken over de kommende år. Dertil hæves folkepensionsalderen fra i år med et halvt år om året, så pensionsalderen i 2022 bliver 67 år. Det er bestemt bemærkelsesværdigt, da der er tale om den første forhøjelse af folkepensionsalderen siden 1957, altså i 62 år. Endelig så er der også et pænt potentiale for at øge beskæftigelsen blandt personer under 30 år og blandt personer med udenlandsk herkomst. Og så skal man huske på, at indstrømningen af udenlandsk arbejdskraft fortsat er stor. Det til trods for at opsvinget også har godt tag i de lande, vi normalt rekrutterer arbejdskraft fra.

Selv om udsigterne ser positive ud på arbejdsmarkedet, så er det alligevel vigtigt at følge udviklingen tæt. Erfaringerne viser således, at flaskehalse og ubalancer på arbejdsmarkedet kan opstå hurtigt. Men nu og her bør vi glæde os over, at arbejdsmarkedet fremstår stabilt og velafbalanceret.

Tore Stramer

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Artikel | 3 min

Dansk erhvervsliv er blevet mere nervøse

Vi har netop fået tal for konjunkturbarometeret for industrien, detailhandlen, serviceerhvervene og byggeriet for januar.
Artikel | 2 min

Rekordstore aktieudbytter i 2018

Nationalbanken har her til morgen offentliggjort tal for det samlede aktieudbytte og aktietilbagekøb i 2018. Dagens tal fra Nationalbanken er bestemt sød musik i de formuende danskeres ører.
Artikel | 2 min

På 1 år er danskernes bankkonti vokset med 40 mia.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i bankerne lå på 890 mia. kr. i december 2018. Det er hele 40 mia. mere end på samme tid i 2017. Beløbet i december 2018 svarer til 191.600 kr. for hver dansker over 18 år.