Stigende urbanisering skaber store forskelle på boligmarkedet

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort tal som viser, at befolkningen ved indgangen til 2019 talte 5.806.081 personer, og at der over det seneste år er kommet 24.891 flere indbyggere i Danmark.

Der er tale om en betydelig befolkningstilvækst, som dog ikke er lige fordelt. Dykker man lidt med i tallene så ses en tydelig tendens til, at færre og færre kommuner får flere indbyggere, og at de største kommuner typisk vokser mest. Denne udvikling er blandt hovedforklaringen på, at forskellene på boligmarkedet er historisk store.

Danskerne bor i stigende grad i byerne, og selvom enkelte bryder mønsteret og flytter på landet, så er der fortsat tale om stigende urbanisering i Danmark. Udviklingen betyder, at kommuner med en af de største byer, eller som ligger tæt på en af storbyerne vokser, mens kommuner som ligger længere væk typisk oplever stagnerede eller faldende befolkningstal. Udviklingen har gennem de seneste mange år sat sit tydelige præg på boligmarkedet, og har bl.a. betydet, at forskellene mellem Danmarks dyreste og billigste ejerboligområder er historisk stor. Udviklingen har også betydet, at det nuværende boligmarkedsopsving er mere centraliseret omkring de store byer end under opturen på boligmarkedet i nullerne. Siden dengang er antallet af arbejdspladser, og danskere som bor i byerne, øget betydeligt, hvilket medvirker til den kraftige prisfremgang i storbyerne og langt mere mådeholdne prisudvikling længere væk. Blandt andet derfor, når vi kigger ud i landet, er huspriserne fortsat relativt lave på trods af de lave renter og den rekordhøje beskæftigelse set på landsplan.

De nye by-indbyggere er i høj grad unge som søger mod studiebyerne, men det er også flere singler og børnefamilier, der skaber vokseværk i og omkring de større byer. De flere byboere er en af drivkræfterne bag den fremgang i boligpriserne, som især har præget ejerlejlighederne, de senere år, men i betydelig grad også har spillet ind på stigningerne i huspriserne i byområderne. I de områder, hvor befolkningstilvæksten er stor, er også de områder hvor boligbyggeriet stiger i de her år, mens der i andre områder er et overskud af boliger, og derfor skaber den ellers gunstige samfundsøkonomi, de lave renter og generelt stigende boligpriser ikke stigning i nybyggeriet der. Udviklingen er på mange måder selvforstærkende i kraft af at flere mennesker er samlet et sted, stigende beskæftigelse og øgede indkomster skaber grundlag for mere økonomisk aktivitet, for flere butikker, restauranter, flere daginstitutioner, kulturtilbud osv., som er nogle af de ting familier i dag efterspørger i dagligdagen.

I 2018 har 58 kommuner fået flere indbyggere, hvor det året forinden fra, 1. januar 2017 til 1. januar 2018, var 72 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Solrød er den kommune som er vokset mest det seneste år med 2,4 % svarende til 547 personer, mens København er vokset med 1,6 pct. eller 10.116 personer. Generelt har de større bykommuner oplevet størst vækst. Kommunerne Frederiksberg og Gentofte skiller sig dog ud, idet de begge har haft faldende indbyggertal det seneste år. Norddjurs er den kommune, der er gået mest tilbage med -1,4 % svarende til 517 færre indbyggere.

Her er en liste over befolkningsudviklingen i alle landets kommuner det seneste år.

Mira Lie Nielsen

Bolig- og formueøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne - om boligfinansiering, boligpriser, prognoser og rådgivningsbudskaber om husholdningernes formue- og gældsforhold.

Relaterede Artikler

Artikel | 4 min

2019 startede med lille prisfald på huse

Boligsiden har netop offentliggjort tal for kvadratmeterpriser på boliger i januar 2019. Tallene viser bl.a., at prisen på et dansk parcel- eller rækkehus lå 3,2% højere i januar 2019 end i januar 2018.
Artikel | 3 min

Lejlighedsbyggeriet er aldrig set højere

Boligbyggeriet har nået nye højder i landets største byer. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 2 min

IFO-tal skuffer - bedring i tysk økonomi lader vente på sig

Med et fald i det overordnede IFO-indeks fra 99,6 til 99,2 vingeskyder dagens tal forhåbningerne om en vending i opadgående retning efter en længere periode med afmatning i Europas største økonomi.