Eksporten i vild overraskelse

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten steg med hele 7,8% i januar til rekordhøje 57,8 mia. kr.

Det er en vild overraskelse, der viser, at svækkelsen i den globale økonomi foreløbig er prellet fuldstændig af på eksporten. Det betyder, at eksporten nu har fået en flyvende start på 2019. Der er dog det forbehold, at eksporten viste et fald i december, og at udgangspunktet derfor var lavt. Der er derfor formentlig også et element af indhentning i dagens flotte stigning i eksporten. Når det er sagt, så viser dagens stærke eksportal, at dansk økonomi står stærkt til at takle svækkelsen i den globale økonomi. Konkurrenceevnen er generelt høj, og kronen ligger vanen tro stabilt over for euroen. Dertil spiller det også en meget vigtigt rolle, at eksporten af medicin og landbrugsvarer ikke er specielt konjunkturfølsom.

Lige nu og her skal vi selvfølgelig glæde os over den stærke udvikling i eksporten. Men ser vi ind i 2019, så må vi nok berede os på, at eksporten bliver mere udfordret. Den økonomiske vækst er på vej ned i gear i euroområdet og i Kina. Dertil er der fortsat en risiko for en eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina. Endelig er det stadig usikkert, hvor Brexitforhandlingerne mellem EU og Storbritannien ender.

Tore Stramer

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Boligejere med kortest rentebinding får ny rekordlav rente

Nu melder boligejere med den korteste rentebinding sig også ind i striben af renterekorder, som vi har været vidne til i 2019. Boligejere med F-kort i Totalkredit får i dag fastsat ny rente gældende pr. 1. juli.
Økonomiske analyser | 4 min

Sunde offentlige finanser bør ikke omsættes til en ekspansiv finanspolitik

Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der var et overskud på de offentlige finanser på 7,2 mia. kr. i første kvartal 2019. Det er et ganske pænt overskud, der viser, at dansk økonomi fortsat er inde i en god gænge.
Økonomiske analyser | 3 min

Solid udvikling på boligmarkedet i 1. kvartal 2019 – prisfald i København

Finans Danmark har netop offentliggjort tal for prisudviklingen på boliger i 1. kvartal 2019.