Sær lav inflation giver danskerne 7.000 kr. mere til forbrug

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerprisinflationen tiltog svagt fra 1,1% i februar til 1,2% i marts.

Det er primært højere priser på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer samt fritid og kultur, der har trukket inflationen op i marts.

Ser vi fremad er det vores forventning, at inflationen vil tiltage svagt i takt med, at kapacitetspresset i dansk økonomi øges. Når det er sagt, så er der kun udsigt til en beskeden fremgang i forbrugerpriserne i år. For året samlet set forventer vi en forbrugerprisinflation på i omegnen af 1,2%.

Solid fremgang i husholdningernes realindkomst på 7.000 kr. i år

En inflation på 1,2% er en meget lav inflation med tanke på, at dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur. Det bør danskerne først og fremmest glæde sig stort over, da det sikrer dem flere penge mellem hænderne. Et lille regneeksempel viser, at det løber op i et pænt beløb. Der er samlet set udsigt til, at hustandenes gennemsnitlige indkomst vil stige med ca. 2,5% i år, mens forbrugerpriserne vil stige med 1,2%. Målt i kroner og øre vil hustandenes gennemsnitlige indkomst dermed stige med 10.500 kr. i år, mens deres forbrug vil blive ca. 3.500 kr. dyrere som følge af stigende forbrugerpriser. Det betyder, at en gennemsnitlig dansk hustand vil få ca. 7.000 kr. mere til forbrug i år.

Det er bestemt en pæn fremgang. Husholdningernes privatøkonomi må da også siges at være bomstærk i øjeblikket. Udover at indkomsterne stiger pænt, så er renterne historisk lave, og såvel boligpriserne som beskæftigelsen stiger i størstedelen af landet. Det betyder også, at der burde være lagt i kakkelovnen til en fornuftig forbrugsvækst i år. Vi forventer derfor også, at privatforbruget stiger med ca. 2% i år.

Den lave inflation herhjemme giver dermed en hjælpende hånd til dansk økonomi i en situation, hvor det globale opsving viser svaghedstegn. Det er naturligvis positivt, og dansk økonomi fremstår da også samlet set i robust form til at modstå en eventuelt globalt tilbageslag.

Tore Stramer

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 4 min

Riksbanken udskyder renteforhøjelse og sender den svenske krone til tælling

Riksbanken har netop meddelt, at de bibeholder den ledende rente uændret på -0,25%. Dertil signalerer Riksbanken nu, at den næste renteforhøjelse tidligst kommer i slutningen af 2019 eller i starten af 2020.
Økonomiske analyser | 3 min

Laveste jobvækst siden foråret 2013

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med beskedne 226 personer fra januar til februar.
Økonomiske analyser | 3 min

Faretruende fald i detailsalget revideret væk

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med hele 0,7% fra februar til marts.