Riksbanken udskyder renteforhøjelse og sender den svenske krone til tælling
Riksbanken har netop meddelt, at de bibeholder den ledende rente uændret på -0,25%. Dertil signalerer Riksbanken nu, at den næste renteforhøjelse tidligst kommer i slutningen af 2019 eller i starten af 2020.
Ved det seneste møde i februar signalerede Riksbanken ellers, at den næste renteforhøjelse kunne komme allerede til september. Samtidig gør Riksbanken det klart, at den ventede stramning af pengepolitikken nu kommer til at ske i lavere tempo, end de signalerede ved det seneste rentemøde i februar.
Dertil har Riksbanken besluttet, at de fra juli 2019 til december vil købe statsobligationer for i alt 45 mia. kr. Det sker for at bibeholde et passende niveau for obligationsbeholdningen og Riksbankens tilstedeværelse i markedet.
Dagens lempelige udmelding fra Riksbanken har givet store hug til den svenske krone, der umiddelbart er blevet svækket med 1,3% over for den danske krone. Det betyder, at den svenske krone nu handles i kurs 0,702 over for den danske krone. Det er besnærende tæt på bundrekorden fra slutningen af august 2018, hvor den svenske krone kortvarigt blev handlet i kurs 0,69 over for den danske krone.
Årsagen til, at Riksbanken nu signalerer en længere periode med uændrede renter, er primært, at inflationen har udviklet sig overraskende svagt siden det seneste rentemøde i februar. CPIF-inflationen (faste renteudgifter) lå på 1,8% i marts, hvilket er mærkbart under Riksbankens forventninger på 2,3%. Samtidig lå CPIF renset for energi på 1,5%, hvor Riksbanken havde ventet et niveau på 1,8% marts.
Selv om Riksbanken fortsat signalerer, at en renteforhøjelse kan komme omkring årsskiftet, så forventer vi ikke yderligere renteforhøjelse fra Riksbanken over de kommende år. Vi forventer derfor, at Riksbanken vil komme med flere negative overraskelser i løbet af i år, der vil kunne svække den svenske krone yderligere. Det skal ses i sammenhæng med, at opsvinget i såvel den globale og svenske økonomi ser ud til at have toppet. Den indenlandske efterspørgsel er allerede mere afdæmpet, og vi forventer at sidste års renteforhøjelse vil trække yderligere luft ud af den rentefølsomme svenske økonomi her i 2019. Vi ser dertil fortsat en risiko for, at den seneste tids globale vækstafmatning vil ramme den konjunkturfølsomme svenske økonomi. Endelig er der udsigt til et lavere vækstbidrag fra byggeriet, der de seneste år har trukket BNP-væksten op med 1%-point.
Fortsat fremgang i beskæftigelsen, der vil give anledning til løn- og prispres kan dog få os til at ændre på vores kald. Signalerne fra arbejdsmarkedet er imidlertid stadig svage for så vidt angår lønudviklingen, hvor vi så en beskeden fremgang i stigningstakten fra 2017 til 2018.
