Danskernes bankindeståender i ny vild rekord

I maj 2018 havde danskerne 880 mia. kr. i indlån hos bankerne, og der er derfor tale om en stigning på knap 54 mia. kr. på et år. Dermed har danskerne i gennemsnit øget indlånet med 11.600 kr. på ét år. Der er dog det vigtige forbehold, at ca. 75% er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne. Derfor vil der være mange danskere, som ikke helt kan genkende beløbet, når de kigger på deres konti.

Rekorden kommer efter, at danskernes bankindestående år efter år er øget. Årsagen er dels helt naturlig, at det går rigtig godt i dansk økonomi i øjeblikket. Rekordmange danskere er i beskæftigelse, hvilket har løftet indkomsterne. Samtidig har udbetaling af aktieudbytte, overskydende skat og feriepenge løftet danskernes bankindestående hen over foråret. Dertil spiller det også en rolle, at opsvinget har øget danskernes transaktionsbehov. Vi bruger flere penge, og har dermed behov for et større beløb i banken at trække på.

Som appelsinen i turbanen kommer så det historisk lave renteniveau, som siden ultimo marts 2019 er accelereret yderligere fra et i forvejen lavt niveau. Det har givet de mange danskere, som har variable renter på lån eller omlagt et realkreditlån, betydelige besparelser i husholdningsbudgettet, og løftet danskernes bankindestående til nye højder.

Dagens tal viser med al tydelighed, at danskerne fortsat bruger de gode tider til at polstre privatøkonomien. Forklaringen er dels, at danskerne er blevet mere forsigtige. Dertil spiller det også en væsentlig rolle, at husholdningerne ikke til fulde har omsat de seneste års betydelige fald i renteudgifterne og de rekordhøje aktieudbyttebetalinger i øget forbrug.

Overvej at spare op andre steder end på lønkontoen
Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, der viser, at den økonomiske polstring er stor, og at danskerne har noget at stå i mod med. Man bør dog være opmærksom på, at det meget lave renteniveau samtidig betyder, at man kun får en lav forretning af ens indestående i banken.

Mange danskere kunne derfor gøre sig selv en tjeneste ved, at overveje hvorfor de sparer penge op i banken, og hvornår de regner med at skulle bruge deres penge. Penge i banken egner sig bedst til uforudsete udgifter, eller til udgifter man ved, vil melde sig inden for en kortere tidsperiode.

En tommelfingerregel siger, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte udgifter i nær fremtid, bør man overveje en bedre placering af pengene. Måske har man dyr gæld, man kunne afdrage, måske kunne man investere i energiforbedring af boligen, fx efterisolering af loftet, eller måske burde man overveje at investere nogle af pengene ved at oprette en aldersopsparing eller måske en børneopsparing.