Global usikkerhed preller af på de danske forbrugere

To kvinder med cykel

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden steg fra 2,9 i juli til 6.3 i august.

Det er en artig overraskelse. Men man kunne med rette have frygtet, at den tiltagende risiko for en ny global vækstafmatning havde gjort danskerne mere bekymrede. Det er langt fra tilfældet. Således er alle indikatorer, som forbrugertilliden beregnes på, steget i august. Særligt forbrugernes tillid til familiernes egen økonomiske situation, i dag og om et år, er steget meget i forhold til sidste måned.

Det viser med al tydelighed, at danskernes privatøkonomi er i flyvende form i øjeblikket. Først og fremmest er renterne faldet til rekordlave niveau, hvilket giver særligt de danske boligejer en solid rentebesparelse. Dertil stiger indkomsterne fornuftigt samtidig med at inflationen er uhyre lav. Endelig er der fortsat fornuftig fremgang på boligmarkedet i store dele af landet.

Det er en kærkommen påmindelse om, at de danskere forbrugere står godt rustet til at imødegå en truende global vækstafmatning. Dansk økonomi fremstår kort og godt solid og velafbalanceret.

Tore Stramer

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.