Lettelsens suk i Sverige – usikre beskæftigelsestal stiger på ny

50 kroneseddel og mønter

Sveriges statistikbureau har netop udsendt tal for september måneds arbejdskraftundersøgelse. Det er umiddelbar positiv læsning og giver anledning til en lettelsens suk.

Beskæftigelsen er i september steget med 30.300 personer (efter sæsonkorrektion). Det sker efter, at tendensen stort set har været negativ siden november sidste år. Samtidig skriver statistikbureauet, at der er identificeret fejl i opgørelsen, hvormed beskæftigelsen er undervurderdet og arbejdsløsheden overestimeret. Man skal derfor være varsom med at tolke alt for hårdt på dagens tal og udviklingen den seneste tid.

Markedet reagerer umiddelbart ved at sende den svenske krone (målt over for DKK) ned med omkring 0,4%. Det tolker vi umiddelbart som en overreaktion i markedet, der reagerer på, at arbejdsløshedsraten er fastholdt på 7,4%, hvor forventningen var et fald til 7,1%. At arbejdsløshedsraten er uændret, skyldes umiddelbart, at arbejdsstyrken er øget med 35.000 personer.

Det private forbrug er fortsat lyset i mørket

Svensk BNP-vækst har været svag i 2019. Foreløbig er den kvartalsvise vækst opgjort til 0,1% i både 1. og 2. kvartal. Det har især været husholdningerne, der har været lyset i mørket i svensk økonomi. I 2. kvartal var vækstbidraget fra det private forbrug på 0,5%-point.

På det seneste har vi fået lidt blandede signaler for styrken i det svenske private forbrug. Den årlige vækst i husholdningernes forbrug er steget over sommeren og landede på 2,9% i august. Samtidig er beskæftigelsen faldet med knap 50.000 siden april. Det stikker umiddelbart i hver sin retning, men vidner om den robusthed, der fortsat er blandt svenske husholdninger. De seneste par år er beskæftigelsen steget med mere end 100.000 årligt og ligger fortsat på et rigtig højt niveau. Forbrugertilliden er faldet en smule, men fra et højt niveau, boligpriserne stiger igen, og renten ligger fast på et lavt niveau.

I vores optik bør det være tilstrækkeligt med brændstof til, at det private forbrug fortsat kan trække svensk økonomi den kommende tid. Udviklingen på arbejdsmarkedet er dog afgørende. Fortsætter beskæftigelsen med at falde, er der en stor risiko for, at den sidste vækstmotor i svensk økonomi brænder ud, og svensk økonomi ender i recession. Dagens tal gør os lidt mindre bekymret, men det er desværre ikke nok til vende tendensen i udviklingen.

Svensk økonomi er på vej ned i gear

Umiddelbart er vækstudsigterne ikke alt for lyse for svensk økonomi. Til trods for det fastholdte Riksbanken ved det seneste pengepolitiske møde i begyndelsen af september en forventning om, at renten bliver hævet omkring årsskiftet. Næste rentemøde er på onsdag i næste uge, hvor det bliver interessant at høre, om Riksbanken fastholder den hårdnakkede stil eller må bløde op.

Med tanke på den seneste tendens på arbejdsmarkedet og det seneste fald i inflationsforventningerne er det i vores optik usandsynligt, at Riksbanken kommer til at hæve renten yderligere i denne konjunkturopgang. Det synes heller ikke at være markedets overbevisning, der siden sommer har sendt den svenske krone (målt over for DKK) ned mod det laveste niveau siden finanskrisen.

Vi mener, at det er mest sandsynligt, at renten holdes uændret på nuværende -0,25%. Forværres den økonomiske tilstand yderligere, er det ikke utænkeligt, at Riksbanken i stedet må sænke renten for at give en ny vitaminindsprøjtning til økonomien. En rentenedsættelse vil normalt svække et lands valuta, og det er derfor ikke utænkeligt, at juleshoppingen kan blive endnu billigere på den svenske side af Øresund, end den er i dag.

Udsigterne er forværret for dansk økonomi

Dansk økonomi er indtil videre sluppet forholdsvist nådigt igennem den globale afmatning. Det er dog blevet sværere og sværere at forestille sig, at dansk økonomi ikke før eller siden rammes af den afmatning, der har ramt vores naboer mod syd og mod øst. Ser vi samtidig mod vest, er usikkerheden omkring Brexit også med til at dæmpe aktiviteten hos vores britiske naboer. Tilsammen sendes omkring 30% af dansk eksport til vores tre nabolande mod øst, syd og vest. Der er derfor god grund til at være bekymret for den økonomiske udvikling i de lande, da det umiddelbart har stor betydning for danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.