Fed sænker rente, men hæver baren for mere støtte

Mand med mobil på togstation

Federal Reserve leverer 3. rentesænkning i træk, men hæver barren for, hvad skal til for yderligere rentenedsættelser

Den amerikanske centralbank hævede på dagens pengepolitiske møde renten med en kvart procent til 1,5-1,75% - det er tredje møde i træk, at renten sænkes. Det var så godt som garanteret, at centralbanken ville sænke renten til aften, så det var på forhånd snarere signaler om fremtiden og centralbankens vurderinger af økonomien sundhed, interessen samlede sig om.

Federal Reserve pointerer i pressemeddelelsen, at en række risici stadig truer amerikansk økonomi, fx et mere broget globalt vækstbillede – ikke mindst pga. handelskrigen. Det ændrer en mulig handelspolitisk mini-deal mellem USA og Kina ikke meget på.

Fed har tidligere sagt, at de seneste rentenedsættelser ikke ventes, at være starten på en større tilpasning af renteniveauet i USA, men bare en mindre justering. I dagens rentemelding fjerner centralbanken formuleringen om, at de er klar til at ”handle som nødvendigt” – det har tidligere været kodeordet for, at centralbanken vil sænke på næste møde. Nu peger det mere på en pause i lempelserne.

En række nøgletal har siden centralbankens sidste møde signaleret, at væksten i amerikansk økonomi mærker modvinden fra handelskrigen kraftigere end tidligere. Erhvervstilliden har vist betydelig svækkelse, industrien er underdrejet og jobskabelsen er heller ikke så stærk, som den tidligere har været. På den anden side viste en BNP-vækst i 3. kvartal på 1,9%, at økonomien ligger tæt på USA’s naturlige vækstniveau.

Det blandede billede giver både skyts til dem i centralbanken, der ønsker en mere aggressiv tilpasning i renten og dem, der allerede mener, man har gjort rigeligt. Centralbankens kommende rentebeslutninger er dermed om noget blevet endnu mere afhængigt af udviklingen i nøgletal på kort sigt.

 

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.