Boligejernes grundskyld steg med 750 mio. kr. i 2019

Hvid villa med fin grøn have

Danmarks Statistik har til morgen offentliggjort nye tal for Ejendomsbeskatningen i 2019. Tallene viser, at boligejerne har betalt 17,24 mia. kr. i grundskyld i 2019.

Det er 750 mio. kr. mere end i 2018, hvor boligejerne betalte 16,49 mia. i grundskyld. Det svarer til en stigning på 4,5%. Tallene viser også, at den gennemsnitlige grundskyld for boligejere varierer meget mellem kommunerne.

Danske boligejere betaler mere og mere i grundskyld, og 2019 er ikke nogen undtagelse. Grundskylden stiger fordi de afgiftspligtige grundværdier stiger, og samtidig er grundskyldspromillerne i nogle kommuner øget i 2019. Det betyder højere grundskyld til boligejerne. Derudover kommer der også flere og flere ejerboliger til, hvilket også skubber den samlede grundskyld op. Modsat ejendomsværdiskatten er der ikke skattestop på grundskylden, som kan stige op til 7% årligt.

Dagens tal viser også, at der er stor forskel på hvor meget boligejerne betaler i grundskyld. Boligejere i kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk betaler i gennemsnit den højeste grundskyld, mens de, som i gennemsnit slipper billigst, er boligejere i Vesthimmerland, Morsø og Vejen. Det er ikke den store overraskelse, at det er boligejerne i de dyreste egne af Danmark, som betaler mest i grundskyld, men at forskellen varerier fra 32.216 i gennemsnit i Rudersal til 3.054 kr. årligt i Vesthimmerland, er alligevel iøjnefaldende. Mon ikke en boligejer i det vestjyske bliver lidt gladere for sit hus efter sådan en nyhed.

Den stigende grundskyld indefryses som skyldigt beløb hos kommunerne, og kan først betales i 2024

I forbindelse med indgåelsen af boligforliget i maj 2017 blev det aftalt, at fremtidige stigninger i boligejernes grundskyld, der overstiger en bagatelgrænse på 200 kr. årligt, automatisk og obligatorisk skulle indefryses. De stigninger der har været siden 2018, har boligejerne derfor ikke skullet have op af lommerne endnu- de har faktisk ikke kunnet få lov til at betale den fulde grundskyld på deres bolig. Først når de nye boligskatteregler træder i kraft i 2024 har boligejerne mulighed for at betale den grundskyld, der måtte have ophobet sig efter 2017. Inden da skal der et salg af boligen til, før end man kan få afregnet sin grundskyld. Stigningerne i grundskylden i 2018 og de 750 mio. kr. fra 2019 ligger altså og hober sig op. For den enkelte boligejer kan det blive til et anseeligt beløb i 2024. Det er nemlig ikke blot den årlige stigning, som indefryses, men hele den forskel ,der er mellem den betalte boligskat på købstidspunktet, dog tidligst 2017, og det beløb, som grundskylden er øget til i de pågældende år. For et ganske almindeligt hus til 2,0 mio., hvor grundskylden stiger 500 kr. årligt i årene 2018-2024 kan regningen i 2024 løbe op i 15.000 kr. Et godt råd er derfor at spare op løbende, hvis man ønsker at betale sin skattegæld af i 2024.

Udsigt til fortsat stigende grundskyld for endnu flere i de kommende år

Udskydelsen af overgangen til det nye boligskatteregler fra før 2021 til 2024 betyder også, at grundskylden fra 2021 kommer til at stige for langt flere boligejere, end hvis den oprindelige tidsplan havde holdt. Det skyldes, at grundskylden i 2021, 2022 og 2023 vil udregnes på baggrund af de nye vurderinger(fratrukket 20% i forsigtighedsprincip) og gamle grundskyldspromiller. De nye vurderinger forventes generelt at være højere end de nuværende, og selvom skattegrundlaget kun udgør 80% af vurderingen, så vil der være flere boligejere, som vil opleve højere grundskyld. Stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld gælder dog fortsat, og derfor kan den årlige stigning højest udgøre 7%. Det er bl.a. disse stigninger som S-regeringen ønsker at kompensere boligejere for. Der er dog endnu ikke landet en politisk aftale om hel eller delvis kompensation for stigende boligskat som følge af udskydelsen.

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.