Svensk inflation fortsætter nedad – og presser Riksbanken

Den svenske forbrugerprisinflation (CPI) var 1,3% i januar – ned fra 1,8% i december. Det viser dagens tal fra det svenske statistikbureau.

Riksbankens pejlemærke for inflationen er CPIF, som svarer til CPI-indekset med fast rente. Med den definition steg forbrugerpriserne med 1,2% i januar, ned fra 1,7% i december. Inflationen i januar var noget lavere end Riksbankens og markedets forventninger, som lå omkring 1,5%, og den svenske krone blev derfor svækket en anelse.

Svensk inflation kravler dermed yderligere ned i takt med, at kapacitetspresset daler. Også inflationsforventningerne i Sverige har været nedadgående det seneste års tid. Det lægger et yderligere pres på Riksbanken, som i december hævede renten til 0% fra -0,25%, blandt andet fordi de var forhippede på at komme væk fra negativt territorie.

Riksbanken nedjusterede i sidste uge forventningen til CPIF-inflationen i 2020 fra 1,7 til 1,3%, primært som følge af udsigt til lavere energiprisstigninger. Med en tro på at inflationen vil vende tilbage til lidt under 2% i 2021, var en rentenedsættelse ikke på tale. Signalet ved Riksbankens rentemødet i sidste uge var da også, at reporenten holdes uændret de næste år.

I lyset af presset fra omverdenen og opbremsningen i det svenske kapacitetspres, er dagens inflationstal uheldige for Riksbanken. Og fortsætter den nedadgående tendens i den svenske CPIF-inflation, vil Riksbanken blive nødt til at tage sin beslutning i december om at hæve renten op til revision.

Når vi sammenholder det med vores forventninger om, at svensk økonomi går ned i gear, vurderer vi det som ret sikkert, at Riksbanken er færdig med renteforhøjelser for nu. Vi forventer, at Riksbanken fastholder reporenten gennem hele 2020, men dagens tal øger sandsynligheden for en svensk rentenedsættelse.

Troels Kromand Danielsen

Cheføkonom: Beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 2 min

Femte år i træk med BNP-vækst på over 2%, men det er slut nu

Realt BNP steg med hele 0,6% i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal
Økonomiske analyser | 3 min

Udsigt til næsten 120.000 ledige i marts og mindst 137.000 i april måned

Dagens ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden var uændret i februar, som den har været nu i halvandet år.
Økonomiske analyser | 2 min

Nu 37.000 flere ledige end normalt siden 9. marts

Antallet af ledige personer stiger i disse dag med et hidtil uset tempo.