Forbrugernes humør er (endnu!) ikke smittet med virus

Par der planlægger en rejse

Forbrugertilliden faldt lidt fra 4,5 i januar til 3,3 i februar. Det viser morgenens tal fra Danmarks Statistik.

Tager man højde for normale sæsonudsving, faldt forbrugertilliden også lidt, fra 4,7 til 3,9 i februar (egen sæsonkorrektion). Forbrugertilliden ligger lidt under gennemsnittet under opsvinget, der startede i 2013.

Februar er den første måned, hvor udbruddet af coronavirus har været kendt for forbrugerne i undersøgelsen af forbrugertilliden. Men det synes ikke for alvor at sætte spor i forbrugernes humør.

Lidt overraskende skyldes faldet i forbrugertilliden i februar især forbrugernes vurderinger af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden, mens forventningerne til familiens økonomiske situation om et år trækker op. Det er lidt mærkværdigt, når man tænker på at dansk økonomi udviklede sig stærkt sidste år, men at der samtidig er udsigt til, at lavere vækst omkring os vil smitte af på dansk økonomi i de kommende år.

Forbrugernes er positive omkring deres egen økonomiske situation, både i dag og om et år. Det vidner om, at de danskere forbrugere føler sig godt rustet, selv om der er udsigt til lidt mindre vækst i de kommende år. De rekordlave renter giver særligt de danske boligejere en solid rentebesparelse, og mange har desuden udnyttet de lave renter til at lægge lånet om. Det kan frigive nogle midler til at realisere forbrugernes ønsker, samtidig med at renten på boliglånet kan låses fast på en lav rente. Forbrugernes indkomster stiger pænt i disse år med fremgang i beskæftigelsen og lønstigninger, der ligger et godt stykke over den temmelig lave inflation – det får lønkronerne til at række længere. Alt i alt er situationen god for de danske forbrugere.

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 1 min

Solid stigning i europæisk erhvervsbarometer – spænder ikke ben for rentenedsættelser

PMI for eurozonen steg pænt i april. Det samlede indeks steg fra 50,3 i marts til 51,4 i april.
Økonomiske analyser | 1 min

Beskæftigelsen fortsætter sin sejrsgang

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen markant i februar, hvor yderligere 5300 personer kom i job. I februar var der således 3.014.700 lønmodtagere. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.