Boligejere sparer årligt 3.600 kr. pr. lånt million på rentefaldet

Nationalbanken har her til morgen offentliggjort analysen ”Konverteringer har ført til rekordlav rente på 0,84 pct.” Analysens hovedkonklusion er, at de rekordmange konverteringer og omlægninger af realkreditlån i 2019 betød et fald i den gennemsnitlige rente på boligejernes realkreditlån fra 1,20% til rekordlave 0,84%. Rentefaldet svarer til en besparelse på 3.600 kr. årligt pr. lånt million. Det svarer til 5.800 kr. sparet for den gennemsnitlige lånekonvertering i 2019. Disse ekstra penge skal sættes i spil for ikke at blive mindre værd.

Nationalbankens analyse cementerer, at rentefaldet, især faldet i de lange markedsrenter, har givet boligejere, der har konverteret deres fastforrentede lån, store besparelser. En anden stor gruppe, der også har oplevet at få lavere renter i 2019, er de mange danskere med rentetilpasningslån, der har fået ny rente sidste år. I gennemsnit er der ifølge Nationalbanken tale om 3.600 kr. i rentebesparelse pr. lånt million. I Totalkredit var de lån, som i 2019 blev udbetalt efter en konvertering, i gennemsnit 1,6 mio. kr., og der er derfor tale om en besparelse på knap 5.800 kr. Lånestørrelser varierer dog meget på tværs af kommuner. Den største gennemsnitlige konverteringsstørrelse er 3,6 mio. kr. i Gentofte, mens det laveste på 0,75 mio. kr. er at finde på Lolland.

Hvad skal man gøre med besparelsen?

Boligejerne har sparet mange penge på rentefald i de senere år, og besparelserne vælger mange at lade hvile på deres almindelige bankkonti. Vi råder dog ikke til, at man bare lader sin bankbog vokse og vokse.
5.800 kr. i årlig rentebesparelse er mange penge, men svarer ikke til hverken en herregård eller en bondegård, og netop derfor er det vigtigt, at tænke sig om og overveje, om der er noget man kan gøre med pengene, inden de blot ryger ind i det daglige forbrug eller bliver spist af inflationen.

Især hvis man har et lån uden afdrag, er det vigtigt at tænke på, hvad man bruger de ekstra penge til, idet man jo ikke får det ekstra afdrag på boliggælden med, som i højere grad gør det okay at lade ydelsesbesparelsen gå til en ekstra god flaske rødvin eller noget andet, som gør en glad. Det vil være fornuftigt at tænke på at øge sin samlede formue på længere sigt - det kan være at betale ekstra til pensionsopsparingen, komme af med noget gæld eller starte en børneopsparing op. Det kan også være efterisolering eller anden renovering af huset, som både gør boligen billigere at bo i, men også giver den højere værdi. Det er individuelt, hvad der er bedst for den enkelte familie, og derfor kan det være fornuftigt at tale med sin bank eller anden rådgiver om, hvad rentebesparelsen bedst kan bruges til.

Som boligejer kan man glæde sig over de lavere og lavere renter, men rentefaldet i 2019, og det rentefald vi lige nu ser som følge af spredningen af coronavirus i Europa, skyldes frygt i den globale økonomi. Frygten for afmatning i verdensøkonomien har sendt aktiekurserne ned, og hvad der i dag vindes på faldet i realkreditrenterne tabes på pensionsopsparingerne generelt. Derfor er det også blevet det vigtigere ikke bare at lade besparelser på ydelsen til realkredit glide ind i det daglige forbrug, men bruge besparelserne på noget, som øger den samlede formue på længere sigt, og dermed forbedrer levemulighederne i fremtiden.

Grundlæggende ser vi fire gode muligheder, hvis man har overskydende beløb på kontoen:

1. Invester pengene. Dette er den mest oplagte. Her bør man dog mindst have tre års tidshorisont, og man bør vælge en fornuftig fordeling mellem aktier og obligationer, der er tilpasset efter både ens risikovillighed og tidshorisont. Selvom der gennemsnitligt er pæne afkast på aktier, så kan udsving år til år være store, og det er derfor, vi anbefaler en vis tidshorisont. Vi anbefaler som udgangspunkt heller ikke, at man køber enkeltaktier for sine sparepenge, da man bliver for sårbar overfor udviklingen i en enkelt virksomhed eller branche. Samtidig med at man mindsker risikoen ved at have mindst tre års tidshorisont på investeringen, så vil investering via en investeringsforening give adgang til en meget bred pallette af alverdens aktier og obligationer, som man så køber sig en lille bid af. Bankerne har typisk en investeringsforening, men de findes også uden for bankerne.
2. Afdrag på gæld. Det handler om at komme af med den dyreste gæld først, dvs. den gæld, der har størst ÅOP. Har man forbrugslån eller fx en kassekredit, så brug pengene på at få den gæld væk. Sparede renter er jo også en form for afkast, og det vil give økonomisk frihed fremadrettet. Har man alene realkreditgæld, så anbefaler vi, at man max har en gæld i boligen på 40-60% ved overgang til pension, og derfor kan det også give mening at bruge penge på at afdrage gæld her. ÅOP’en på fx et fastforrentet lån er faktisk høj (ca. 2%) ift., hvad man lige nu kan få ved at lade pengene stå kontant på bankkontoen. Der er dog et gebyr, når man vil lave et ekstraordinært afdrag på realkreditlån. Hertil kan der komme almindelig kurtage/opsigelsesrenter m.v. afhængig af indfrielsesform. Har man fastforrentet lån, bør man gøre det ved en af de fire årlige terminer. Har man rentetilpasningslån med langt til næste rentetilpasning, så anbefaler vi ikke at lave ekstraordinært afdrag.
3. Fremryk dine økonomiske planer. Fx boligforbedringer og køb af bil/sommerhus. Har man formået at få sparet op til et nyt køkken eller nye vinduer, tidligere end man troede, det var muligt, så ring til køkkenfirmaet eller håndværkeren i dag - pengene vil række længere i dag end om nogle år.
4. Pengegaver. Har du flere penge, end du forventer selv at nå at bruge, så kan afgiftsfri gaver til børn, eller billig likviditet stillet til rådighed for familie, også være en mulighed.

Nationalbankens analyse kan læses i sin helhed her.