Ledigheden stiger i uset tempo, men også mange nye jobåbninger

De seneste 15 dage er der 27.500 flere personer end normalt, der har ansøgt om dagpenge, når man sammenligner de samme 15 dage med gennemsnittet siden 2015.

Det svarer til en stigning i ledigheden på 1% af arbejdsstyrken, hvis man antager, at der er tale om fuldtidsledige personer for alle nyregistrerede ledige. Til sammenligning steg ledigheden med godt 3,5% på ca. halvandet år under finanskrisen. I alt er der registreret knap 43.000 nyregistrerede ledige, når man tæller den tilgang, der normalt er, med.

Stigningen i ledigheden er naturligvis en konsekvens af den omfattende nedlukning af dansk økonomi i forsøget på at inddæmme corona. Og den viser med al tydelighed, at dansk økonomi ser ind i en hård periode dette forår.

Trepartsaftalen ser ud til at virke – indtil videre
Bag de 27.500 ekstra tilmeldte ledige gemmer der sig et endnu større antal personer, hvis job er på pause. Hvis man er sendt hjem på lønkompensationsordningen, som regeringen, erhvervslivet og lønmodtagerne forhandlede på plads sidste søndag, tæller man nemlig ikke med i ledighedsstatistikken. Det er endnu ikke opgjort, hvor mange personer, der er sendt hjem på ordningen med lønkompensation.

Lønkompensation er en vigtigt ordning i disse tider. Ved at opretholde ansættelsesforholdet kan virksomheder nemmere hente den arbejdskraft ind, som de kender, på den anden side af udbruddet, og det gør det lettere at starte aktiviteten op igen, når udbruddet klinger af.

Ser vi fx mod Norge, der ikke har en lignende ordning, er ledigheden over de seneste to uger skudt op til over 10%, det højeste siden 2. verdenskrig. Norge har ellers i mange år haft en lav arbejdsløshed.

Ordningen med lønkompensation ser dermed ud til at virke indtil videre. Det betyder ikke nødvendigvis, at ordningen er tilstrækkelig, og der kan blive behov for at justere aftalen for at understøtte flere job. Det er parterne bag aftalen også indstillet på, og det giver håb for, at dette økonomiske tilbageslag i højere grad vil være en pause end en langvarig stilstand for en stor del af arbejdsmarkedet.

Der slås stadig ledige stillinger op
Virksomhederne slår også lidt færre stillinger op. Siden mandag d. 9. marts er der slået 9.000 stillinger op, og det er 1.650 færre nye stillingsopslag end gennemsnittet i de samme uger siden 2015.

Men det er værd at hæfte sig ved, at faktisk stadig slås ganske mange stillinger op. Det viser, at der stadig er aktivitet i mange virksomheder, og det signalerer også en tro på fremtiden, at virksomhederne fortsætter med at slå stillinger op i denne periode. Flere virksomheder har fået mere travlt end normalt og søger derfor ekstra arbejdskraft.

Det viser også, at stor del af økonomien indtil videre kan fortsætte sin funktion ved at arbejde hjemme ved at omstille sin produktion, eller blot ved at fortsætte sin normale produktion.

Selvom der stadig slås en del stillinger op, så er det naturligvis ikke nok til at opveje den store stigning i ledigheden. Den samlede effekt på den danske økonomi og på arbejdsmarkedet er entydig negativ, og vi vil sandsynligvis også se ganske mange flere nye tilmeldinger til dagpenge i de kommende uger.