Nu 37.000 flere ledige end normalt siden 9. marts
Antallet af ledige personer stiger i disse dag med et hidtil uset tempo.
Siden 9. marts er der 37.000 flere personer end normalt, der har ansøgt om dagpenge, når man sammenligner de samme dage med gennemsnittet siden 2015.
Tæller man og så det antal personer med, som normalt melder sig ledige i perioden, har 56.000 personer meldt sig ledige siden 9. marts.
37.000 ekstra ledige svarer til en stigning på 1,3% af arbejdsstyrken, hvis man antager, at der er tale om fuldtidsledige personer for alle nyregistrerede ledige. Til sammenligning steg ledigheden med godt 3,5% på ca. halvandet år under finanskrisen. Nu ser vi altså en lille tredjedel af det på blot to en halv uge. Og vi har ikke set enden på det endnu.
Tallene peger på, at ledigheden i marts vil blive lige knap 120.000 fuldtidspersoner, og at der som minimum vil være 141.000 ledige i april måned. Grunden til, at ledigheden i marts måned ikke bliver 37.000 højere end i februar, er at ledigheden opgøres som gennemsnit i løbet af måneden (se figur herunder), og de fleste nye ledige er kommet til i anden halvdel af marts måned.
685.000 ekstra lønmodtagere kommer under loftet for lønkompensation – kan dæmme op for ledigheden
Lønkompensationsordningen blev i går justeret, så loftet for offentlig kompensation blev hævet fra 23.000 til 30.000 kr. pr. måned.
Loftet for lønkompensationen satte oprindeligt ind for lønmodtagere, der tjente over 30.500 kr. om måneder eller 368.000 kr. om året. Med forhøjelsen af loftet til 30.000 kr. sætter loftet nu ind ved årsindkomster på over 480.000 kr. Og der er rundt regnet 685.000 lønmodtagere i det indkomstinterval for hvem det nu bliver mere fordelagtigt for virksomhederne at lade omfatte af lønkompensationsordningen.
Det giver håb for, at den kraftige stigning i ledigheden bremser op, og at virksomhederne holder på sine ansatte i stedet for at afskedige dem. Det er nemlig med til at gøre det lettere at starte økonomien op igen, når udbruddet klinger af.
