Forenet Kredit
Som den eneste finansielle koncern i Danmark er Nykredit ejet af en forening.
Den hedder Forenet Kredit og arbejder overordnet for at sikre en både økonomisk og socialt bæredygtig realkredit i hele Danmark. Forenet Kredit bygger på demokrati, hvor medlemmerne kan være med til at bestemme.
TRE MÆRKESAGER
Forenet Kredits overordnede formål udmønter sig i disse tre mærkesager:
1. Dansk realkredit. Også om 200 år.
Den danske realkreditmodel har i over 200 år bevist sit værd – igennem både opsving og nedture. Den er værd at bevare, så der også er noget at bygge på for vores børn. Og deres børn.
2. Hele Danmark
Vi tager et samfundsansvar ud over det forretningsmæssige. En fair og lige adgang til realkreditsystemet for hele Danmark er en grundsten i vores forening.
3. Vi deler overskuddet
Vi er en forening, der bygger på demokrati. Hos os bestemmer medlemmerne, og vi deler overskuddet. Det sker via programmerne KundeKroner, Erhvervskroner og MineMål.
Du kan her blive meget klogere på Forenet Kredit.