Bliv landbrugsansvarlig i en foreningsejet Nykredit-koncern
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som landbrugsansvarlig.
Dit kommende job
Som landbrugsansvarlig i Nykredit-koncernen spiller du en central rolle både internt og eksternt. Internt sætter du landbrug på dagsordenen og skaber sammenhæng mellem landbrugsenhederne og centrale funktioner som Kredit og Banking Forretningsudvikling.
Du bliver ansvarlig for udvikling og implementering af koncepter, værditilbud, erfa-møder og kompetenceopbygning på landbrugsområdet i samarbejde med de seks regionale landbrugsenheder. Samtidig bliver du en synlig repræsentant for Nykredit-koncernen overfor interesseorganisationer, politikere og rådgivere inden for dansk landbrug.
Du arbejder tæt sammen med landbrugsdirektørerne og vores landbrugsenheder for at sikre, at Nykredit-koncernen fortsat er en attraktiv samarbejdspartner for dansk landbrug. Vi er blandt de største finansielle aktører på landbrugsområdet, og vi har ambitioner om yderligere vækst, særligt på bankområdet.
En vigtig del af rollen bliver at udarbejde en forretningsstrategi for landbrug med fokus på at styrke vores position i markedet og bidrage aktivt til landbrugets grønne omstilling. Dette sker i tæt samarbejde med både landbrugskunder og centrale aktører i branchen.
Jobbet indeholder ikke et formelt ledelsesansvar, men et delt ansvar for det samlede landbrugsområde med den øvrige ledelse i Banking Forretningsudvikling og Regionalbankledelserne.
Er det dig, vi leder efter?
- Du formår at få hele værdikæden til at arbejde tæt sammen til glæde for kunder og medarbejdere.
- Du har et stort engagement og ser styrken i at lykkedes sammen med andre.
- Du ser ESG som en mulighed for dansk landbrug og ikke en trussel, og er velbevandret i den dagsorden, og hvordan den påvirker dansk landbrug.
- Du har et kommercielt mindset, og gerne solide bankfaglige færdigheder.
- Du er en dygtig kommunikator, og er vant til at håndtere journalister og medier, og kan positionere Nykredit-koncernen stærkt i den kontekst.
- Du har lyst til at arbejde med politiske system på Axelborg og Christiansborg, og har et generelt solidt netværk i dansk landbrug.
- Du har en relevant videregående uddannelse, gerne indenfor det landbrugsfaglige, og har en stor og dyb indsigt i dansk landbrug, herunder det lovgivningsmæssige.
- Du forstår kompleks stof og kan ”oversætte” dette til kunder og medarbejdere.
- Du har i tidligere jobs arbejdet med landbrugskunder i en finansiel virksomhed, og ved derfor hvad der er vigtigt for både kunder og virksomheden.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver en del af et team bestående af 10 kolleger. Banking Forretningsudvikling er en udviklings- og forretningsunderstøttende enhed for hele Banking. Enheden er samtidig en solid samarbejdspartner og kravstiller til koncernen på tværs af organisationen og har endvidere en vital opgave i at understøtte forretningen bredt i Banking.
Jobbet er placeret i Banking Forretningsudvikling med base i København.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Thomas Agathon på tlf. 31 51 01 01, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Thomas Aamand Agathon | LinkedIn.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.