Bliv ledelseskoordinator og risikoansvarlig i Totalkredit
Er du struktureret, proaktiv og motiveres du af at skabe overblik og fremdrift? Trives du med både koordinerende opgaver tæt på ledelsen og et selvstændigt ansvar for risiko og compliance? Så har vi en spændende mulighed til dig i Totalkredit.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som ledelseskoordinator og risikoansvarlig i Totalkredit.
Vi søger en kollega, der kan kombinere gode koordineringsevner med interesse for risikohåndtering. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og afdelingen - og får samtidig ansvar for at understøtte arbejdet med ikke-finansielle risici og compliance.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Understøttelse af ledelsen i det daglige arbejde, herunder mødeforberedelse, opfølgning og koordinering.
- Planlægning og styring af kalendere, mødebookinger og godkendelse af regninger.
- Koordinering af tværgående aktiviteter og rolle som kontaktpunkt for organisationen i praktiske og administrative spørgsmål.
- Understøttelse af arbejdet med operationelle risici og compliancerisici.
- Bidrage til rapportering og opfølgning inden for governance, risiko og compliance.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du er en person, der skaber struktur og overblik, og som trives med at have mange forskellige kontaktflader og bolde i luften.
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Samtidig er du serviceminded, samarbejdsorienteret og god til at opbygge relationer.
Derudover ser vi gerne, at du:
- arbejder analytisk og struktureret,
- har sans for detaljen uden at miste helhedsperspektivet,
- er initiativrig og proaktiv,
- trives med både administrative, koordinerende og udviklingsorienterede opgaver,
- kan kommunikere professionelt med både ledelse og kolleger,
- er en rutineret bruger af Microsoft Office-pakken.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med områder som governance, GDPR og compliance, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig inden for området.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver en del af teamet Partnerskaber & Koordinering, der består af seks kolleger. Teamet arbejder tæt sammen med både ledelsen og resten af afdelingen om en bred vifte af opgaver, hvor struktur, samarbejde og god koordinering er afgørende.
Totalkredit er et datterselskab i Nykredit-koncernen og Danmarks største udlåner til private boliger. Vi arbejder tæt sammen med pengeinstitutter over hele landet og har en ambition om at levere de bedste løsninger til kunderne gennem lokale rådgivere.
Hos os får du en arbejdsplads præget af høj faglighed, stor tillid og et tæt fællesskab. Vi giver ansvar til medarbejdere, der vil gøre en forskel, og vi understøtter både faglig og personlig udvikling.
Du får en central rolle med stor synlighed i organisationen og mulighed for at bidrage til både den daglige drift og den fortsatte udvikling af Totalkredit. Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, Anne Hauskou på tlf. 44 55 12 46, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.