Jurastuderende til Wealth & Markets Legal

Er du Nykredits nye stjerne-stud.jur./-stud.merc.jur? Er du en engageret og faglig stærk holdspiller, og vil du arbejde sammen med nogle af de bedste jurister indenfor kapitalforvaltning i Danmark? Så har du nu muligheden for at blive en del af et dynamisk team, hvor barren er sat højt, og hvor du er med til at gøre en forskel for Nykredits kunder!

Vær med til at forme fremtidens Nykredit
Nykredits Wealth Management er i rivende udvikling. Nykredit Asset Management har 400 mia. kr. under forvaltning i Nykredit og i Sparinvest, over 1000 mia. kr. under administration i Nykredit Portefølje Administration, og vores Private Banking Elite koncept er blandt de bedste og mest pris-vindende private banking tilbud i Danmark. Du kan nu blive en del af det team, som rådgiver hele Wealth Management!

I Wealth & Markets Legal vil vi yde rådgivning på højeste niveau, og vi har ansvaret for alt jura, som berører vores kapitalmarkeds- og kapitalforvaltningsforretning. Du bliver derfor en del af en afdeling, som bistår og rådgiver på en række af Nykredits vigtigste forretningsområder.

Udfordrende opgaver og høj faglighed
Du er jurastuderende på sidste år af bacheloren eller på første år af kandidaten. Vi ser, at du har en høj fagligheden, god dømmekraft, engagement og at du gerne vil være med til at omsætte de juridiske rammer til konkret og forretningsorienteret rådgivning, som vores forretning kan forstå.

Vi har brug for en dygtig student, der vil tage ansvaret for de juridiske udfordringer, der opstår i alt fra mindre driftsopgaver til store transaktioner og projekter.

Som student hos os kommer du bl.a. til at bistå med:

  • besvarelse af juridiske spørgsmål fra vores kunderådgivere
  • selvstændig klagebehandling ved Det Finansielle Ankenævn
  • udarbejdelse og forhandling af finansielle kontrakter over for såvel nationale som internationale modparter
  • gennemgang af dokumentation i forbindelse med investeringer i alternative investeringsfonde
  • implementering af ESG-relateret lovgivning på det finansielle område. 

I Wealth & Markets Legal løser vi opgaver for hele Nykredits Wealth Management-organisation, så du skal synes, det er sjovt at arbejde med mange bolde i luften og samtidig evne at prioritere og gå i dybden efter behov. Derudover kan du håndtere at få et stort ansvar, og du kan lide at komme helt tæt på der hvor beslutningerne træffes og føres ud i livet.

Din nye arbejdsplads
Nykredit tilbyder et udfordrende job i en spændende virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Din ugentlig arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer og aftales individuelt med nærmeste leder. Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at skabe en balance mellem studie og arbejde, hvorfor vi også er fleksible, hvad angår placeringen af arbejdstid.

Du vil have arbejdssted på Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Vi er ca. 50 medarbejdere i Jura & Skat, og du vil blive tilknyttet Wealth & Markets Legal, hvor du får 10 dygtige kolleger.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist Vibeke Bjergen Pilgaard på tlf. 44 55 16 85 eller specialist Bilal Houchami på tlf. 44 55 16 89.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
København

Ansøgningsfrist
28-09-2023