Mød Jesper Bach Johansen, seniorprivatrådgiver i Frederikssund: Stoltheden og fællesskabsfølelsen kommer af foreningsejerskabet

Frederikssund

Jesper Bach Johansen er en mand med en klar mission. Helt fra barnsben har seniorprivat-rådgiveren vidst, at han skulle arbejde med tal, og denne interesse har han kombineret med sit talent for at tale med mennesker. Jesper arbejder i dag som seniorprivatrådgiver i Nykredit i Frederikssund, og her møder han stolt hans kunder i øjenhøjde.

Jesper udvikler personlige finansielle løsninger til sine kunder, og på denne måde hjælper han dem ét skridt tættere på deres drømme. Jesper brænder især for den stærke kunderelation:

»Det motiverer mig meget, at jeg kender mine kunder. Kunderne er ikke bare et CPR-nummer.«

Jesper Bach Johansen

»Når du kender dine kunder, så ved du, hvad de står for. Dine kunder stoler derfor på, at du ved, hvilken løsning, der er bedst for dem, og det skaber en kunderelation med gensidig tillid. Jeg arbejder ikke bare med procedurer og standarder – kunden sættes altid før løsningen.»

Giver tilbage til kunderne


I Nykredit prioriterer vi nemlig vores kunder højt. Så højt at vi har udviklet et kundeløfte, der lover om finansiel tryghed gennem solid rådgivning og gode produkter, der er udviklet til den enkelte. Vi er også foreningsejede, hvilket betyder, at vi giver tilbage til vores kunder, når det går godt for os.

»Der er en stolthed og fællesskabsfølelse over at være en del af en virksomhed, der er foreningsejet. Kunderne betyder jo alt, og med foreningsejerskabet har vi mulighed for at give tilbage til dem. Det er fedt at være ansat i en virksomhed, som tænker langsigtet, og som har deres værdier i orden.»

Jesper fortæller, at foreningsejerskabet er hans stærkeste kort, når han taler med nye kunder:

»Foreningsejerskabet gør indtryk på kunder i alle aldersgrupper. Det er det, der gør Nykredit helt unik. Nykredit er en bank, der ønsker at gøre en forskel, og vores engagement indenfor bæredygtighed fanger især de unges interesse.»

Målrettet ude og hjemme
Når Jesper Bach Johansen ikke bruger sine talegaver i Nykredit, giver han den gas til lands og til vands. Jesper har nemlig cyklet mountainbike i 15 år, og så sidder han i bestyrelsen i den lokale kajakklub. Her bidrager han til foreningslivet ved at planlægge klubbens aktiviteter. Seniorprivatrådgiveren er bosat i en lille by ved navn Jægerspris, der ligger seks kilometer nordvest fra Frederikssund. Her er han født og opvokset, og han er faktisk aldrig flyttet derfra.

Det er dog ikke kun Jespers bopæl, der er konsistent. Jesper har altid været klar over, hvad han var god til, og hvad han syntes var spændende. Hans stålsatte sind er sandsynligvis det, der har ledt ham til gode, solide jobs indenfor banksektoren. Her føler han sig nemlig hjemme.

»Mine voksne børn driller mig, men jeg har altid vidst, hvad jeg skulle. Jeg har en søn på 23, der står og skal starte på universitetet og er overvældet af muligheder. Der havde jeg det selv helt anderledes.»

En arbejdsplads for drevne sjæle
I Nykredit har vi nemlig haft glæde af Jesper Bach Johansen og hans skarpe, positive sind i hele 22 år. Det, der især har begejstret seniorprivatrådgiveren, er den pro-aktivitet, han har mødt i Nykredit.

»Der er virkelig mange muligheder for at vokse og lære i Nykredit. Det er en pro-aktiv arbejdsplads. Der er udvikling til alle, men det kræver også, at man vil. Man skal gribe ud. Det synes jeg er fedt.«

Jesper Bach Johansen
Frederikssund

I en moderne verden, hvor intet kan gå hurtigt nok, er der mange, der konstant har fokus på deres næste målsætning i livet. Jesper har en anden tilgang til sin karriere:

»Jeg har altid fokuseret på at dygtiggøre mig indenfor det, jeg laver. Udvikling behøver ikke at være ensbetydende med, at man søger nye veje. Jeg lægger min energi i at blive så kyndig som muligt indenfor mit felt, og af samme grund er jeg lige nu i gang med en efteruddannelse gennem Finanssektoren. En efteruddannelse, der er betalt af Nykredit, og som netop har til formål at udvikle mig indenfor det, jeg brænder for« 

Tør at udfordre hinanden
I Nykredit hepper vi på den enkelte medarbejder, men vi vægter samtidig vores holdånd tungt. Vi tror på, at fællesskabet er det, der får os i mål, og vi arbejder hver dag for at skabe et trygt arbejdsmiljø. Jesper fortæller:

»Nykredit er en rigtig ambitiøs arbejdsplads. Vi er meget afhængige af hinanden, og vi hjælpes ad. I et mindre team som mit deler vi også hinandens glæder og sorger. Vi har en travl og spændende hverdag, men det stærke kollegaskab bliver altid prioriteret«

Jesper Bach Johansen

Jesper fremhæver den relation, der er mellem ham og hans leder:

»Jeg kan til hver en tid tale med min leder hen over skrivebordet eller gå i enerum med ham/hende. Man bliver hørt som medarbejder. Og jeg synes helt sikkert, at der bliver gjort en indsats for, at den enkeltes potentiale og ønsker bliver set og udnyttet. Det er meget bekræftende.« 

Jesper markerer, at der dog ikke kun er rum for ros og glade dage.

»Der er en stor indbyrdes tillid, og det betyder, at vi tør at udfordre hinanden hver dag. Det synes jeg er meget gennemgående for Nykredits ånd. Ambition og gensidig respekt.«