Mød Solvejg Foged, privatrådgiver i Thisted: Man skal bidrage med noget

”Thy er det største hul i verden. Nu rejser jeg væk og kommer aldrig mere tilbage”, proklamerede Solvejg Foged, 19 år, hjemme ved middagsbordet hos sine forældre. Hun havde fået nok af det lille samfund i Thy, hvor hun voksede op, pakkede rygsækken og rejste ud i verden. Fire år senere flyttede hun ind i et lejet rækkehus i Thy, og godt tre år senere slog hun sig permanent ned i Klitmøller. I dag kan hun grine af sin ellers meget kontante afsked med Thy.

Solvejg Foged er ikke typen, der er bange for at erkende, at hun har taget fejl. Hele sit liv har hun skiftet retning, når hun er blevet nogle erfaringer rigere. Og de mange skift har præget hendes liv og karriere – indtil hun i 2010 vendte tilbage til sin hjemstavn, og fandt sin rette jobmæssige hylde.

”Da jeg gik i gymnasiet, troede jeg, at jeg skulle læse kemiingeniør, medicin eller medicinalkemi. Jeg har altid været glad for de naturfaglige fag”, fortæller Solvejg. Men det blev aldrig til noget. I stedet rejste hun væk fra Thy og tilbragte år i udlandet som backpacker og dyrkede sin passion for at windsurfe. Tilbage i Danmark læste hun til serviceøkonom, arbejdede som overtjener og senere butikschef, før hun blev finansøkonom og privatrådgiver.

”Jeg elsker det, jeg laver i dag. Jeg kan godt lide kundekontakten og dét at hjælpe og tale med mennesker. Og alt det administrative er altid kommet let til mig. Hver morgen springer jeg ud af dynen”, siger Solvejg og smiler ud gennem en lys lok, der er faldet ned i panden. Hun har den særlige nordjyske ro, men der ligger en vild energi under overfladen. Man kan ikke forestille sig, at hun tager på daseferie eller går i stå med sit liv.

Livet i surferparadiset

Solvejgs hus ligger i surferparadiset i Klitmøller – det mest hypede område i Thy, hvor Cold Hawaii og Thy Nationalpark trækker turister til i sådan en grad, at der også i vintermånederne er masser af liv.

”Fordi det er blevet så hipt i Klitmøller, er der aldrig pause fra turister nu. Men det generer mig ikke det mindste. Jeg synes, det er en gave, at vi får tilført en masse til vores område. Jeg er jo vokset op ude på landet. Jeg har aldrig været vant til, at der var liv i byen, og at butikker og restauranter var åbne. Man tog til købmanden mellem 9 og 17. Der var ikke døgnåbent i Netto. Men nu er der masser af liv, også om vinteren. Men det er turisterne, der trækker det – sammen med lokalbefolkningen”, siger hun, og er glad for, at hun nåede at købe sit hus i 2014, før boligpriserne i Klitmøller for alvor begyndte at gløde.

Penge i mursten

”Det er knæk dyrt nu i forhold til resten af Thy”, siger Solvejg om boligmarkedet i Klitmøller, hvor man ikke længere kan få et hus for under to millioner. Boligmarkedet er noget mere afdæmpet i andre områder af Thy, hvor man kan finde huse til bare et par hundrede tusinde koner. Her er der huse, der kan være sværere at både sælge og belåne. Det er en virkelighed, Solvejg også støder på som privatrådgiver.

”I Thy er der ikke de højeste indtægter. Det er et område præget af landbrug, fiskeri, håndværkere og sygeplejersker. Men der ligger store formuer i husene i Thy. Mange går op i at være gældfri og betale huset ud. Nogle gange skal kunderne måske presses lidt til at bruge penge og fx få det køkken, de gerne vil have. Men man bliver nødt til at give dem tid. Hvis man presser folk i Thy, bakker de helt ud. Så synes de bare, man er Klar Smart”.

Nu er du jo selv fra Thy – kan du kende det fra dig selv?
”Nej, ikke helt. Men jeg oplever, at man generelt skal give de lidt ældre thyboer lidt luft. Men jeg vil fx gerne bruge penge på mit eget hus. Det ser jeg som en investering, så jeg putter penge i vedligehold og forbedringer.”

Ét stort lokalsamfund

Som ældste datter af en landmand og en sygeplejerske, voksede Solvejg op på en gård med svin. Det var et lille samfund, hvor forældrene var dybt involverede i lokale initiativer.

”I Thy er vi ét stort lokalsamfund, hvor alle er nødt til at bidrage. Så alle har været træner i en gymnastikforening eller løftet i flok ved en lokal byfest.”

”Jeg er vokset op i en kæmpe foreningskultur. Min mor sad i friskolebestyrelsen, menighedsrådet, borgerforeningen og kulturcenteret. Min far sad i forældrerådet i spejderne og i noget svømmehalløj. Vi blev altid slæbt rundt til arrangementet og skulle stille borde og stole op og pakke ned bagefter”.

Man mærker, at foreningslivet fylder meget, og at tanken om at hjælpe i sit lokalområde ligger tæt på hjertet.

”Jeg er stor fortaler for alt, der kan give en fællesskabsfølelse. Foreningslivet fylder meget i et mindre samfund, og det er en måde at lave en masse bekendtskaber på. Lige nu er jeg med til at arrangere sommerfest i Klitmøller, som spejderne står for. Jeg er ikke spejder, men det kan være, jeg skal være det en dag. Men jeg tror ikke, at jeg skal engagere mig i helt så meget som mine forældre. Jeg har skruet gevaldigt ned for udvalg og bestyrelsesposter. Jeg vil gerne, og jeg brænder jo for det, men det er en hard core prioritering lige nu, hvor jeg har en dreng på tre år”.

Mit liv var styret af vejrudsigten

Prioriteringer er en gennemgående faktor i Solvejgs liv. For hun hader at gøre noget halvhjertet. Så hun har skruet ned for foreningslivet for at have tid til sin søn. Hun prioriterer til gengæld at spise morgenmad med sin farmor hver anden torsdag mellem 7.30 og 8.30, hvor hun har fået lov til at møde senere på arbejde. Og hun har skruet kraftigt ned for det, der ellers har fyldt det meste af hendes voksne liv: windsurfing.

”Jeg har windsurfet rigtig meget – både herhjemme, og når jeg har været ude at rejse. Mit liv har været styret af vejudsigten, og i gode uger, hvor det blæste meget, var jeg ude at surfe hver dag i ugen. Jeg elsker regn, rusk og blæsevejr. Det er fedt, når man kan lave sin sport, når det er allerdårligst vejr. Eller det, som folk kalder dårligt vejr. Til gengæld kan jeg nyde det ekstra meget, når det er stille vejr og sol, hvor jeg med god samvittighed kan gå i haven”

Hvor føler du dig mest hjemme?

Det gør jeg 150 meter fra mit hus, når jeg står på klitterne mellem husene og havet.