Vores ledige stillinger
I Nykredit og Spar Nord er vi ikke helt som de andre. Vi er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.
Når du har gennemført de to første år af dit finansbachelor-studie, er det tid til fem måneder i praktik. Der er flere muligheder for praktikophold i Nykredit-koncernen. Det kan være i et privat- eller erhvervsteam, hvor du bliver klogere på, hvad det vil sige at være privat- eller erhvervsrådgiver i Nykredit og Spar Nord. Du har også mulighed for at skabe en karrierevej i Operations, hvor du vil være med til at understøtte daglige driftsopgaver og udvikle funktionsområder indenfor bank, realkredit, pension og administration.
Vi søger finansbachelorpraktikanter et år før praktikstart.
Når du har gennemført 1,5 år af dit studie, er det tid til tre måneder i praktik, og som finansøkonompraktikant i Nykredit-koncernen får du fra første dag lov til at prøve kræfter med jobbet som privatrådgiver. Du kan komme i praktik i en af vores lokale banker, i Nykredit Direkte eller Operations.
Vi søger finansøkonompraktikanter et år før praktikstart.
Uanset om du er finansbachelorpraktikant eller finansøkomompraktikant, så tilbyder vi dig:
Lyder det som noget for dig?
Som praktikant i Nykredit-koncernen får du indblik i Danmarks tredje største bank og den finansielle sektor. Og vi tør godt love dig et forløb, der vil teste din læring og skrue op for din udvikling. I praktikperioden lærer du at omsætte teori til praksis, og i slutningen af praktikforløbet taler vi sammen om dine fremtidige muligheder, og om du fx kan blive ansat som trainee i en af vores lokale banker, i Nykredit Direkte eller Operations. Som trainee vil du foruden den daglige erfaring som rådgiver løbende deltage i undervisning sammen med de andre trainees på tværs af Nykredit-koncernen.
Vi forventer derfor, at du har lyst til at tale med kunder og forstår vigtigheden af at give kunderne den bedste service. Det betyder, at du skal have gode kommunikative evner og en imødekommende personlighed. Samtidig skal du kunne forstå og imødekomme kundens ønsker og behov, så du sammen med dine kolleger skaber resultater der gavner både
kunderne og Nykredit-koncernen.
I Nykredit-koncernen prioriterer vi udvikling og muligheder for dig, der vil og kan. Vi spotter talenter, giver dig ansvar og understøtter din udvikling, uanset om du er praktikant, studentermedhjælper eller ny rådgiver. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder hinanden og vores kunder på.