Veteranbevis

Når du fratræder din stilling i Nykredit og går på efterløn eller pension, bliver du veteran i Nykredit-koncernen. Det betyder, at du efter de af direktionen fastsatte regler fortsat er omfattet af medarbejderordningerne på realkredit-, bank og forsikringsprodukter. Samtidig har du mulighed for at melde dig ind i Nykredit Veteranklub.

Veteranbeviset bliver ikke udstedt automatisk ved fratrædelse.

Indmeldelse i Nykredit Veteranklub
Indmeldelse i Nykredit Veteranklub sker ved direkte henvendelse til den afdeling, som du ønsker at være medlem af. Når du bestiller dit veteranbevis (se yderligere information længere nede), modtager du samtidig en oversigt over afdelingernes kontaktpersoner, og kan derved se, hvem du skal kontakte ved indmeldelse.

Bestil veteranbevis
Vi har brug for din fratrædelsesdato, initialer og din private email-adresse, da vi, så vidt det er muligt, ønsker at sende veteranbeviser elektronisk.
Send dine oplysninger til hrvilkaar@nykredit.dk

Når du henvender dig til Nykredit om engagementer, bedes du medbringe dit veteranbevis eller medsende kopi heraf. Så vil dine sager blive behandlet på samme måde, som hvis du var medarbejder.

Læs mere om dine vilkår som kunde i Nykredit

Kontakt Erik Boskov Hansen, Vilkår og Belønning, 44556267