Bliv seniorsupporter i Partnerproduktion i Totalkredit
I Totalkredit Operations er samarbejdet med pengeinstitutterne og TK Erhverv altafgørende. Totalkredit har i dag en meget høj tilfredshed blandt pengeinstitutterne, og Totalkredit Operations spiller her en væsentlig rolle. Vi er pengeinstitutternes indgang til Totalkredit og sikrer dagligt, at de mødes af vores brede kompetencer, uddannelsestilbud, end-to-end perspektiv og stærke faglige fællesskab. Med andre ord er vi specialister i at servicere vores samarbejdspartnere indenfor realkredit.
Det er derfor vigtigt for os, at pengeinstitutterne hele tiden oplever samarbejdet med Totalkredit Operations som en vigtig strategisk partner, og derfor er det essentielt, at du tager ansvar og er serviceminded.
Dine vigtigste arbejdsopgaver
Du kommer til at sidde i en ikke-kundevendt funktion med administrative opgaver primært omkring TK Erhverv, men også sager i privatsegmentet. Vi har en travl hverdag med mange og forskellige opgaver. Opgaverne vil bl.a. bestå af:
- Udarbejdelse af lånetilbud på erhvervslån.
- Udarbejdelse af pantebreve samt påtegninger på pantebreve.
- Udbetaling og afregning af realkreditlån.
- Frigivelse af sagsgarantier.
- Relaksationer.
- Bevilling af gældsovertagelser.
- Løbende procesoptimering og sikring af optimale arbejdsprocesser.
Er det dig, vi leder efter?
Du har en solid supportprofil og flair for det administrative. Det er en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet med support og produktion af bank- og realkreditsager, og det vil være en fordel, hvis du har løst opgaver omkring erhverv. Du kan håndtere at arbejde med mange forskelligartede opgaver i løbet af en arbejdsuge. Det stiller store krav til din omstillingsevne og din evne til at have flere bolde i luften ad gangen.
Du har drive, tager initiativ og beslutninger, så du hurtigt kan eksekvere dine opgaver. Du arbejder effektivt og prioriterer kvalitet højt, da det er vigtigt, at tingene bliver gjort rigtigt første gang. Du trives i en performancekultur og tackler krævende mål med entusiasme. Som person er du en god holdspiller, der gerne går forrest og sikrer, at vi som team kommer i mål.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit nye team
Du bliver en del af enheden Totalkredit Operations, som består af afdelingerne Partnerproduktion og Partnersupport. I Partnerproduktion bliver du en del af et dynamisk team på ni motiverede medarbejdere, der målrettet arbejder med at servicere vores samarbejdspartnere. Vi er en faglig dygtig og engageret afdeling præget af en professionel, travl og positiv stemning. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi respekterer hinanden og gør brug af hinandens faglige såvel som personlige færdigheder.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, funktionschef Claus W. Strecker på tlf. 22 17 88 00, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.