*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Atypisk udvikling i lagerne har løftet BNP-væksten

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for industriens og engrohandlens lagre i fjerde kvartal 2018.

Det er interessante tal, der viser, at en væsentlig del af den ellers flotte BNP-vækst på hele 0,7% i fjerde kvartal 2018 meget vel kan være drevet af øget lageropbygning.

Det springer særligt i øjnene, at industrien opbyggede deres lagre med 0,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2018. Det er atypisk, da industriens lagre ellers normalt falder op mod årets afslutning. Det er særligt bilhandlerne og medicinalindustrien, der har opbygget deres lagre. Det betyder, at industriens lagre steg med hele 3,8 mia. kr. i fjerde kvartal, når der korrigeres for sæson. Det er den største lageropbygning registreret siden første kvartal 2008. Men nok vigtigst af alt er der sket en væsentlig acceleration i lageropbygningen i forhold til resten af året.

Inden for engroshandel steg virksomhedernes lagrer med 2,6 mia. kr., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Stigningen var her særligt drevet af branchegruppen bilhandel og bilværksteder mv., der havde den største stigning på 1,9 mia. kr. Det betyder, at der samlet set var en lageropbygning på 6,4 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 inden for industrien og engroshandel. Det er den største lageropbygning registreret i statistikkens levetid siden 2001, og lageropbygningen er dertil accelereret tydelig i slutningen af 2018. Det er selvsagt bemærkelsesværdigt, da det indikerer, at virksomhedernes lageropbygning har givet et solidt, positivt vækstbidrag i fjerde kvartal 2018.

Selvom dagens tal er usikre og kan svinge meget over året, så er det en smule bekymrende at stigningen i virksomhedernes lagre har været så tydelig. Det indikerer, at virksomhederne har oplevet et fald i efterspørgslen efter deres varer, og dermed har været nødsaget til at opbygge deres lagre. Det harmonerer umiddelbart fint med, at vi har set en generelt svækkelse i de globale økonomiske nøgletal samtidig med, at det indenlandske detailsalg samtidig har ligget stille i slutningen af 2018.

Det bliver derfor også mere end spændende, når vi får de detaljerede BNP-tal for fjerde kvartal på torsdag. Hvis det her bliver tydeligt at virksomhedernes lageropbygning primært har drevet den høje vækst, så må det desværre ses som et klart svaghedstegn.

Tore Stramer

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler