Federal Reserve - pause i renteforhøjelser

Mor og barn ved siv

Federal Reserve holder for første gang i seks kvartaler renten uændret – pause på ubestemt tid.

Federal Rerserve holdt, fuldstændigt som ventet, renten uændret her til aften og annoncerede dertil planer om at stoppe nedbringelsen af den 4.000 mia. dollar store obligationsportefølje. Det er mere forsigtige signaler end markedet havde ventet på forhånd, og amerikanske renter er i forlængelse heraf faldet brat på udmeldingen.

Centralbanken vil stadig være tålmodig i sin vurdering af, hvornår der er behov for justeringer i renten. Eller sagt på en anden måde – Federal Reserve er stadig på pause med renteforhøjelserne.

Enkelte nøgletal har overrasket negativt på det seneste – bl.a. jobvæksten, der næsten gik i stå i februar – det nævnes, men det ryster ikke centralbanken, der fortsat hæfter sig ved et solidt arbejdsmarked. Både global og amerikansk vækst har dog mistet lidt luft i årets 1. kvartal.

Pause med renteforhøjelse efter kovending ved årsskiftet

Centralbank lavede omkring årets start en voldsom kovending i sine udmeldinger. Efter 5 kvartaler i træk med renteforhøjelser og signaler om flere i vente blev styrringsrådet måske skræmt af markedsturbulensen og skiftede pludselig til forsigtige signaler om pause i forhøjelserne. Den linje fastholdes altså i dagens udmelding.

Centralbankens blødere linje er blevet fejret af finansmarkederne verden over, der siden december har sendt brede aktieindeks i vejret med stigninger på over 15% og bidraget til pæne fald i obligationsrenter – og åbnet nye konverteringsmuligheder for danske boligejere. Kommer væksten igen højere op i gear, som vi venter, mens centralbanken fastholder de bløde signaler over de kommende måneder, så vil det kunne drive yderligere stigninger i aktiepriserne og desuden bidrage til at lægge låg på renteudviklingen i vores del af verden på kort sigt.

Centralbanken venter nu ingen forhøjelser i 2019 – Nykredit venter to

I forbindelse med dagens møde offentligjordes også det såkaldte ”dot-plot”, der viser Fed-medlemmernes forventninger til fremtidige renteforhøjelser. Flertallet ser nu ingen forhøjelser i 2019 mod tidligere to (men dog stadig én forhøjelse i 2020). Vi venter i Nykredit dog, at styrket vækst, fremgang på arbejdsmarkedet og tiltagende inflation i løbet af året vil give anledning til to renteforhøjelser i 2019. Markedet ser større sandsynlighed for rentesænkning end -forhøjelse i indeværende år.

Trumps trusler uden betydning

Selvom Trump efter sigende undersøgte muligheden for at komme af med Fed-chef Powell efter den sidste renteforhøjelse i december, så skyldes rentepausen ikke hans trusler eller vrede med formanden. Det var særligt uroen på de finansielle markeder og til dels det svækkede globale vækstbillede, der er baggrunden for retningsskiftet fra centralbanken.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Udbuddet af boliger til salg fortsætter med at stige

Boligsiden har offentliggjort deres boligudbudsstatistik for april 2024. Tallene viser et fortsat stigende udbud af både, huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg. Konkret er er var der ultimo april samlet set 48.674 huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg.
Økonomiske analyser | 2 min

USA: Solid jobvækst, men ingen bremse for lempelser

Jobvæksten i USA er stadig ganske solid. Beskæftigelsen steg med 175.000 i april mod 315.000 marts (revideret). Et stykke under forventningen på 240.000, men det meste af ”misset” ligger den offentlige sektor.
Økonomiske analyser | 2 min

Federal Reserve et stykke fra rentesænkninger

Der var selvfølgelig ingen snak om akutte rentesænkninger på dagens møde. Det har stået klart længe.