De små byer bliver mindre og mere grå i toppen

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen i landdistrikterne faldt med 2.647 personer i 2018.

Det betyder, at der i begyndelsen af 2019 boede 690.776 personer i landdistrikterne, svarende til 11,9% af befolkningen. Dermed er befolkningen i landdistrikterne nu skrumpet med godt 38.000 personer siden 2010, svarende til et fald på 5,3%. Det til trods for, at den samlede befolkning herhjemme ellers er steget med godt 271.000 personer siden 2010.

Der er dertil en klar tendens til, at befolkningen i landdistrikterne er blevet mere grå i toppen. Således er gennemsnitsalderen i landdistrikterne steget med 3,7 år siden 2010. Til sammenligning er aldersgennemsnittet i hovedstadsområdet faldet med 0,1 år siden 2010. Det er byerne med mellem 5.000 og 9.999 indbyggere, der har den ældste befolkning.

Det er selvsagt bemærkelsesværdigt og viser med al tydelighed, at særligt den yngre befolkning søger mod de større byer. Det er vel og mærke ikke kun København, Århus og Ålborg, der trækker en øget befolkning til sig. Generelt er der en tendens til, at flere flytter fra landdistrikterne ind mod kommunehovedstæderne.

Det giver både udfordringer og mulighed for dansk økonomi
Selvom vi som danskere generelt bliver længere på arbejdsmarkedet, så betyder den større andel af ældre personer i landdistrikterne i kombination med det faldende indbyggertal, at arbejdsstyrken fortsat vil falde. Et fald i arbejdsstyrken hæmmer direkte vækstpotentialet. Dermed trækker den større andel af ældre i landdistrikterne i kombination med det faldende indbyggertal isoleret set i retning af at øge forskellen i den økonomiske aktivitet mellem landdistrikterne og de større byer. Dertil kommer, at det større andel af ældre helt naturligt vil give et større pres på de kommunale udgifter i landdistrikterne.

Den generelle affolkning i landdistrikterne har dertil ført til et stigende antal tomme huse, der står og forfalder i landdistrikterne. Et forsigtig bud fra Boligøkonomisk Videnscenter er, at op i mod 7.500 enfamiliehuse rundt omkring i landet står tomme. Det er et problem, da de tomme, og i nogle tilfælde faldefærdige boliger, skæmmer bybilledet og dermed kan være med til at forstærke fraflytningen og den negative udvikling.

Forsiden af medaljen er dog, at befolkningstilvæksten er positiv i den største by i næsten alle kommuner i øjeblikket. Der er således en klar tendens til, at danskerne i landdistrikterne flytter ind til de større byer i kommunen. Det kan bestemt være en rigtig positiv udvikling, at aktiviteten samles i vækstcentre rundt omkring Danmark. Erfaringerne viser nemlig, at det øger produktiviteten via stordriftsfordele mht. infrastruktur mv. Dertil øger det også fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Men det ændrer dog ikke på, at konsekvenserne for yderområderne uden for de større byer kan være konkrete og alvorlige i form af generel affolkning, flere tomme og usælgelig boliger og en generelt svag indkomstudvikling sammenlignet med resten af landet.

Tore Stramer

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 2 min

Højeste konkursniveau i ti år i årets første 9 måneder – men antallet er fortsat ikke på et faretruende højt niveau

251 aktive virksomheder gik konkurs i september – det er en stigning på 7,6% i forhold til august. Samlet medførte konkurserne 1.242 tabte jobs. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 4 min

Udbuddet af boliger til salg stiger - især i Hovedstaden brager salgsopstillingerne frem

Boligsiden har denne morgen offentliggjort udbudstal primo oktober 2022. Tallene viser, at udbuddet at boliger til salg igen er øget markant den seneste måned, og at antallet af huse og ejerlejligheder udbudt til salg pt ligger betydeligt højere end for 1 år siden.
Økonomiske analyser | 3 min

Lønningerne stadigvæk under kontrol

Lønninger på DA-området steg med 3,5% (år-til-år) i 3. kvartal i år. Det viser netop offentliggjort tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).