*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Industriproduktionen viser modstandskraft over for global vækstafmatning

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at industriproduktionen faldt med 1,2% i februar. Det skal man dog ikke ærgre sig over, da industriproduktionen typisk varierer en del fra måned til måned.

Ser man omvendt på udviklingen over de seneste tre måneder, så har der været en pæn fremgang i industriproduktionen på 2,3%.

Der er altså ikke noget, der tyder på, at den seneste afmatning i særligt den tyske industri har ramt den danske industriproduktion endnu. Det er naturligvis rigtig positivt, da det vidner om, at de danske industrivirksomheder har en stor modstandsdygtighed over for den nuværende svækkelse i den globale økonomi. Det er særligt produktionen af vindmøller og medicin, der har klaret sig rigtig fornuftigt over de seneste måneder.

Det tegner fornuftig for den samlede vækst i dansk økonomi her i starten af 2019, da industrien rundt regnet driver for 15% af den samlede værdiskabelse i dansk økonomi.

Dagens tal vidner om, at dansk økonomi er robust og godt rustet til at modstå de negative stød, der kommer fra den globale økonomi øjeblikket. Vores konkurrenceevne er stærk, og vi producerer generelt mange varer, der er mindre følsomme over for de kortsigtede konjunkturudsving, det gælder fx vindmøller og medicin. Dertil fremstår den indenlandske økonomi stærk og velafbalanceret. Selv om det globale opsving knirker, så er der derfor også fortsat god grund til at være fortrøstningsfuld med hensyn til hjemlige økonomiske udsigter.

Tore Stramer

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler