Boligejerne er bundsolide betalere

Det svarer til en restanceprocent på 0,20%, som er et niveau, restancerne har ligget omkring de seneste 3½ år. Sidste gang restancerne toppede var efter Finanskrisen, hvor de nåede op på 0,60% i 2009. Med andre ord er der skåret to tredjedel af den manglede betaling.

Når boligejerne betaler 99,80 kr. for hver 100-krone i ydelse, er det udtryk for, at de er omringet af gode betingelser i øjeblikket. Renterne befinder sig på et historisk lavt niveau, hvor især den europæiske centralbank, som er toneangivende for de variabelt forrentede boliglån herhjemme, tøver med at hæve renten. Hertil går det i bund og grund godt i dansk økonomi, hvor der i gennemsnit er skabt 1.000 jobs om ugen over det seneste år, mens indkomsterne stiger pænt. Det sker hånd i hånd med, at danskerne sparer op, hvor blandt andet afdragene på realkreditlånet når nye højder.

I takt med en bundsolid betalingsevne på realkreditlånet sker der en tydelig fremgang i boligejernes robusthed overfor stigende renter. Kort og godt vælger flere boligejere at sikre renten i længere tid end tidligere, hvor de fastforrentede lån er blevet den altoverskyggende favorit. Ifølge Nationalbankens tal er mere end 45% af boligejernes lån i dag med fast rente. For bare fem år siden var den andel nede på 33%. At flere og flere boligejere sikrer husholdningsbudgettet mod ubehagelige renteoverraskelser mindsker risikoen for en mærkbar stigning restancerne, såfremt renterne skulle kravle markant op.

Dagens restancetal fra Finans Danmark viser, hvor stor en del af den samlede terminsydelse pr. 31. december, som endnu ikke er betalt 3½ måned efter.