Trump starter ikke handelskrig i bilsektoren... ikke nu i hvert fald

Kvinde tager billede af bro i New York

Bloomberg beretter, at Trump ikke vil hæve toldsatserne på bilimport - i hvert fald ikke nu.

Kilder siger, at præsidenten ikke vil hæve importtolden på bil og bildele i USA nu – som nogen ellers frygtede. Den beslutning bringer lettelse på de finansielle markeder, der allerede tumler med at vurdere konsekvenserne af de hårdknuder, der er opstået mellem USA og Kina.

Trump skulle senest lørdag forholde sig til, hvordan han vil handle på baggrund af en rapport fra handelsministeriet, der vurderede, hvorvidt import af biler og bildele udgør en sikkerhedspolitisk risiko for USA. Undersøgelsen blev afsluttet i februar, og mens rapportens konklusioner er offentligheden ukendte, rygtes den at indeholde anbefalinger om sanktioner af varierende hårdhed – bl.a. en toldforhøjelse på importerede biler og bildele til 25% som den strengeste mulighed. Et sådan skridt vil være et hårdt slag for bilsektoren, der med en betydelig vægt i global industri - ikke mindst i Tysklands - ville føje mere skade til en i forvejen svækket global økonomi. Derfor ser vi også en tydelig reaktion i markedet – ikke mindst euroen på bagrund af disse løse forlydende.

Er der hold i rygterne, så får de finansielle markeder lidt mindre at bekymre sig om på kort sigt, men truslen er ikke forsvundet, men altså tilsyneladende blot skudt til efteråret. Det er i tråd med vores forventninger, da vi har vurderet, at Trump næppe ville have for mange fronter i handelskrigen på samme tid.

Skulle Trump (nu eller senere) alligevel vælge at hæve biltolden, vil amerikansk erhvervsliv ikke gå fri for modsvar. EU har allerede færdiggjort en liste med modforanstaltninger, der ifølge rygterne omfatter amerikanske varer til en samlet værdi af 20 mia. dollar. Tilsvarende advarsler er kommet fra Sydkorea. Mens der i befolkningen er bred opbakning til en hård linje overfor Kina, så er opbakning til en aggressiv linje i USA bred og i Washington overfor tætte allierede som Sydkorea, Japan og EU slet ikke den samme.

Vi afventer mere officielle meldinger.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler

Økonomiske analyser | 3 min

Salget af ejerlejligheder steg massivt i marts - dog fortsat lavt niveau historisk set

Boligsiden har offentliggjort handelstal for marts 2024. Tallene viser, at salget af ejerlejligheder steg igen i marts, men niveauet er dog historisk set fortsat i den lave ende uden dog at indikere en krise på markedet.
Økonomiske analyser | 2 min

Antallet af konkurser er tilbage på niveauet før pandemien

206 aktive virksomheder gik konkurs i marts – det er et fald på 2,3% i forhold til februar. Samlet medførte konkurserne 1.544 tabte jobs. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Økonomiske analyser | 1 min

ECB holder renten uændret – men forventes at sænke renten i juni

ECB holdt helt som ventet renten uændret på dagens rentemøde