*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Lavere renter er med til at holde forbrugernes humør oppe

Humøret blandt de danske forbrugere faldt i september. Det viser netop offentliggjorte tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, der faldt fra 6,3 i august til 4,3 i september.

Det er især forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år, der trækker humøret i september ned. Ser vi i et længere perspektiv, ligger den overordnede forbrugertillid på det gennemsnitlige niveau for de seneste seks måneder. Vurderingerne af familiens økonomiske situation i dag og om et år ligger da også fortsat pænt.

Det kan virke en smule mærkværdigt, at danskernes humør fortsat er pænt, når usikkerheden om vækstudsigterne i den globale økonomi er taget til. Så sent som i går var OECD ude med en ny prognose for verdensøkonomien. Vi skal ifølge OECD helt tilbage til finanskrisen for at finde en mere dyster prognose. De forværrede udsigter er imidlertid årsagen til det rentefald, som har ramt danskerne den seneste tid. På egen krop har de danske forbrugere indtil videre kun mærket de svagere globale vækstudsigter ved lavere renteudgifter. Det har frigivet flere penge, som eksempelvis kan gå til forbrug.

På sigt vil svagere global vækst kunne påvirke dansk økonomi negativt og føre til lavere beskæftigelse og trække ned i forbrugertilliden. Det ses tydeligt i dagens tal for forventningen til dansk økonomi. Her skal vi helt tilbage til 2011 for at finde et lavere tal.

Trods rentefaldet og de pæne tal for forbrugertilliden forventer vi en moderat udvikling i privatforbruget i år på 1,8%%. Danskerne har de seneste år haft fokus på at konsolidere sig og dermed været tilbageholdende med at bruge løs. De forværrede globale vækstudsigter kan også være med til at bremse forbrugslysten blandt danskerne. Det giver en god stødpude at tære af, når der bliver brug for det i en nedgangsperiode.

Relaterede Artikler