*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Erhvervstillid i eurozonen svækkes trods tysk fremgang

PMI-tal for eurozonen viste overraskende fald i det samlede indeks, som omfatter både servicesektoren og industrien.

Selvom industrien viste en fremgang i erhvervstilliden fra 49,5 til 46,6, så var det ikke nok til at dominere faldet i erhvervstillid i servicesektoren fra 52,2 til 51,5. Derfor fik blev det samlet set til et fald i den samlede PMI for eurozonen til 50,3 fra 50,6.

Det samlede PMI-tal er normalt en virkelig god indikator for væksten i eurozonen, og med faldet i dagens tal er der ikke meget, der tyder på, at væksten i regionen skal vinde fart i årets sidste kvartal.

Svagheden i erhvervstilliden for eurozonen kommer lidt overraskende ovenpå, at både tyske og franske tal viste bedring tidligere på morgenen. Men resten af regionen har tilsyneladende oplevet en forværring i udviklingen – ikke mindst i servicesektoren – som altså trumfer den bedring som regionens største økonomier registrerer.

Det er særligt bekymrende, at servicesektoren bliver ved at tabe højde, da den er mindre eksponeret mod de politiske forhold, som har medvirket til at trække industrien ned gennem 2019. Det er også i servicesektoren langt størstedelen af beskæftigelsen ligger, så opbremsning her kan i værste fald sætte sig i faldende jobsikkerhed, vigende forbrugertillid og svigtende forbrug. Den udvikling kan, hvis den bliver slem nok, trække Europa i recession. Men det vurderer vi stadig som et risikoscenarie snarere end hovedscenariet.

Vil ECB reagere?

Dagens tal vil ikke desto mindre skabe bekymring hos ECB, som i forvejen kæmper med næb og klør for at få skubbet væksten i vejret, for på den måde at forsøge at komme tættere på sin inflationsmålsætning. Vi ser betydelig sandsynlighed for yderligere lempelser fra ECB i løbet af de kommende måneder.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler