Danskernes flere penge i banken småspises af inflationen
Netop offentliggjorte tal fra Nationalbanken viser, at danskerne i oktober 2019 samlet havde 936 mia. kr. stående på konti i danske banker.

Det er 48 mia. kr. flere end samme tid sidste år. Det er positivt, at danskerne har overskud nok i den daglige økonomi til at øge deres indestående, men de bør også være opmærksomme på, at hvis ikke pengene skal stå og blive mindre værd, kræver det handling.
År efter år har vi set danskerne have flere og flere penge stående i bankerne. Årsagen er dels den helt naturlige, at det går godt i dansk økonomi i øjeblikket. Rekordmange danskere er i beskæftigelse, lønningerne stiger, inflationen er lav og samtidig er renterne faldet og faldet, hvilket har løftet den disponible indkomst, og givet mange familier mulighed for at spare mere og mere op. Renterne på danskernes boliglån er i sommermånederne fortsat ned, hvilket resulterede i en decideret konverteringsbølge og de laveste renter på rentetilpasningslån i historien. De rentebesparelser har trukket op i bankindeståenderne her i efterårsmånederne.
Renterne er ikke længere de laveste i historien, men der er fortsat mange boligejere, som oplever at rentebetalingerne på deres boliglån falder. Eksempelvis vil alle de boligejere, som fik ny rente på et F1, F3 eller F5 lån i sidste uge få sig en lavere rente fra 1. januar 2020, og derfor også en besparelse i husholdningsbudgettet i nytårsgave. Har man eksempelvis et F5-lån uden afdrag på 1,5 mio. kr., som blev rentetilpasset ved auktionerne i sidste uge, så vil der ved udgangen af 2020 isoleret set stå 9.000 kr. mere på kontoen.
Danskerne kan øjensynligt godt lide den tryghed, en større sum penge på kontoen giver, og det er som om, behovet for opsparing er blevet større de senere år. Den gamle dyd med at bruge gode tider til at polstre sig til knap så gode, er i tidsånden. Det voksende fokus på forbrugets konsekvenser for klimaet og miljøet er måske også begyndt at påvirke danskerne og gøre dem mere tilbageholdne. Der er måske ikke samme status i at ankomme på job i spritnyt tøj hver uge længere, og trygheden ved at have en solid økonomisk buffer vinder derfor nok oftere i dag end for 10-12 år siden over den nye frakke.
Danskernes mange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, og mange glæder sig over det lave renteniveau. Det er fint, når man tænker på gæld og boligkøb, men man bør være opmærksom på, at de lave renter også betyder, at der ikke er noget afkast på ens indestående i banken. Fordelen ved penge i banken er, at de kan hæves med øjeblikkelig varsel. Prisen for denne tilgængelighed er til gengæld et lavt afkast- og i disse år er det tæt på nul, og derfor spiser selv lav inflation stille og roligt af dit indestående.
En tommelfingerregel er, at man maksimalt har brug for et beløb svarende til halvanden eller to månedslønninger efter skat på sin bankkonto. Har man mere end det, og har man ingen planlagte større udgifter i nær fremtid, bør man overveje en anden placering af pengene.
Fakta
Danskerne havde i oktober 2019 samlet havde 936 mia. kr. stående på en konto i en dansk bank. I gennemsnit svarer det til ca. 200.500 kr. for hver eneste voksne dansker. Det er det højeste beløb i oktober nogensinde. I oktober 2018 havde danskerne 888 mia. kr. i indlån hos bankerne, og der er derfor tale om en stigning på 48 mia. kr. Stigningen svarer til, at alle danskere over 18 i gennemsnit har øget indlånet med ca. 10.400 kr. det seneste år.
Det bør bemærkes, at ca. 75 pct. af bankindeståendet er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, og derfor vil der være mange, som ikke genkender beløbene, når de tjekker saldoen på deres konti.

Mira Lie Nielsen
Boligøkonom: Rådgiver og inspirerer boligejerne om boligfinansiering, boligpriser og udviklingen på boligmarkedet.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
