*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Svensk vækst vinder fart - men 2019 forbliver svagt

Svensk økonomi vinder fart i Q3 - men har ikke desto mindre sneglet sig gennem 2019

Svensk BNP-vækst i 3. kvartal er netop blevet offentliggjort. Det viste en stigning på 0,3% over kvartalet mod en forventning om 0,2%. Det er bedre end i de foregående kvartaler, hvor væksten nærmest ikke har været til at få øje på – der var ingen vækst i Q1 og vækst på 0,2% i Q3.

Væksten i 3. kvartal bliver i høj grad trukket frem af eksporten, mens lagrene trækker ned. Forbrug og faste investeringer bidrager også positivt.

Tidligere i dag fik vi danske BNP tal, der viste en vækst på 0,3% i Q3 – så på linje med den svenske. Men den danske vækst var klart stærkere end den svenske i 2. kvartal (DK 1,1% i Q2). Det passer med at den danske økonomi er langt mindre konjunkturfølsom end den svenske. Sverige har ligesom Tyskland er relativt stor industri, og indenfor den fylder kapitalgoder meget. Dermed er svensk økonomi sårbart overfor en situation som den aktuelle, hvor investeringsaktiviteten på global plan er underdrejet.

Svagheden i væksten i 2019 i Sverige har ikke blot vist sig i bløde væksttal gennem 2019 som helhed, men også i en klar ændring i udviklingen på arbejdsmarkedet. Her er Sverige gået fra solid jobvækst til svag fremgang i beskæftigelsen, og samtidig er arbejdsløsheden begyndt at stige.

Riksbanken har trods den svage vækst planer om at hæve renten fra -0,25% til 0% i december. Også selvom de fleste økonomer udenfor Riksbanken har svært ved at se logikken i det, i en situation hvor svensk økonomi allerede har det svært, og usikkerheden om den globale vækst samt den geopolitiske situation stadig er betydelig. Men dagens tal må trods alt være en lettelse for Riksbanken ovenpå nogle svage kvartaler. Valutamarkedet reagerer ikke umiddelbart på den lille positive vækstoverraskelse.

Frederik Engholm

Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.

Relaterede Artikler