Brexit-usikkerhed vil udløse rentenedsættelse fra Bank of England i 2020
Bank of England holdt helt som ventet renten uændret på dagens rentemøde. Men økonomien svækkes under usikkerheden om Brexit og den globale afmatning.

Allerede på det seneste rentemøde i Bank of England først i november skiftede et par af medlemmerne i den pengepolitiske komité standpunkt og pladerede for rentesænkninger. Den besked blev gentaget af de samme medlemmer i dag.
Men de seneste signaler fra britisk økonomi er svage og går ovenikøbet den gale vej. Erhvervstilliden blev trods aftagende usikkerhed om Brexit - i hvert fald på kort sigt - forværret yderligere i december. Den forværring kommer mens en del handelspartnere oplever enten en stabil udvikling eller moderat bedring. Det vidner om, at usikkerheden tærer særligt på virksomheder i Storbritannien.
Vi venter, at den vækstmæssige træghed og vedvarende usikkerhed vil medvirke til, at Bank og England i løbet af foråret følger i Fed’s og ECB’s fodspor og dermed leverer en rentesænkning.

Frederik Engholm
Chefstrateg: Beskriver og definerer de store linjer i global økonomi og investeringsforhold. Herunder Nykredits holdning til investering, rente-, valuta- og aktiemarkedet.
Relaterede Artikler

Trump fyrer centralbankmedlem

Udsigt til lavere vækst herhjemme
