*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Økonomiske analyser |

Nordisk prognose: Dansk økonomi løber fra den svenske

Vores nye prognose for dansk og svensk økonomi viser, at vi Danmark i år og til næste år løber fra den svenske målt på udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP).

Væksten i år ventes at lande på 2,0% herhjemme, mens svenskerne må nøjes med 1,1%. Og mens det danske arbejdsmarked kun er bremset lidt op, stiger ledigheden i Sverige.

I år har eksporten både herhjemme og hos vores svenske naboer indtil videre stået imod den internationale afmatning. I Danmark har blandt andet medicinalprodukter været med til at holde dampen oppe i dansk eksport, og i Sverige er eksporten blevet hjulpet på vej af en svagere svensk krone.

Til gengæld er forbrugerne og virksomhederne i Sverige mere tilbageholdende end herhjemme, blandt andet fordi Riksbanken hævede reporenten i december sidste år. Herhjemme har boligejerne til gengæld kunnet drage nytte af rentefaldet igennem året. Derfor bliver væksten i dansk økonomi større end i den svenske.

Til næste år er udsigterne også umiddelbart bedre for Danmark end for Sverige. Riksbanken har netop i dag hævet renten igen med virkning fra 8. januar næste år. Sammen med et arbejdsmarked, der viser svaghedstegn, mindsker det indkomstfremgangen. Vækstafmatningen i udlandet vil efter alt at dømme ramme den mere konjunkturfølsomme svenske eksport, hvor nye eksportordrer er faldet til det laveste niveau siden 2012. Vi venter en BNP-vækst i Sverige på 0,9% til næste år.

Ingen ny finanskrise på vej

Herhjemme ventes vækstafmatningen i udlandet også at sætte sine spor. Vi forventer, at BNP-væksten vil gå ned til 1,6%. Det svarer ca. til økonomiens potentielle vækst, og det betyder at dansk økonomi vil blive ved med at være i højkonjunktur til næste år.

Der er ikke tale om, at en ny økonomisk krise er på vej.

Find prognosen her

Troels Kromand Danielsen

Tidligere cheføkonom i Nykredit

Relaterede Artikler